Hareide vil have fred: Kom til bordet og få talt sammen

Det er den glasklare ordre fra landstræner Åge Hareide, der, alt imens han i disse dage rejser Europa rundt for at besøge sine landsholdsspillere, kan se de selvsamme spillere i verbal krig med arbejdsgiveren, der betaler hans løn.

»Jeg vil gerne have det lukket så hurtigt som muligt. Jeg ved, at de har talt med DBU så sent som i dag. De skal finde et mødetidspunkt, hvor de kan få samlet så mange som muligt. To af dem er i England (Kasper Schmeichel og Christian Eriksen, red.). William (Kvist, red.) skal på træningslejr i Dubai. Simon (Kjær, red.) sidder i Istanbul. Men i dag findes der medier som Skype og alt muligt. De skal samle så mange som muligt og få sat sig ned og diskutere, hvad følelsen er i det her. De må stoppe med at snakke gennem medierne og begynde med at snakke med hinanden. Jeg mener det. Jeg ser mine spillere som voksne og store, stærke personligheder. Så må de kunne tage den direkte med DBU – og færdig med det. Det samme gælder DBUs ledelse. De må komme til bordet og få lagt tingene ud,« siger landstræneren til BT.

Striden har boblet længe og er flere gange kogt over, men ikke så tydeligt som i denne uge. Mandag stod anfører Simon Kjær sammen med William Kvist frem i Jyllands-Posten med en tydelig begmand til DBU-toppen, og dagen efter var Christian Eriksen at finde i Ekstra Bladet.

Der er den kritik, Christian Eriksen retter, der handler om mad, logistik, lægestab osv. Og så er der den, Simon Kjær og William Kvist retter, der handler om en mistillid til DBUs ledelse og bestyrelse. Det med mistilliden til DBU, er det noget, du har mærket noget til?

»Nej, det har jeg egentlig ikke. Jeg synes, de har været tæt nok på og samtidig har holdt en vis afstand i forbindelse med kampe. Det har altid været sådan, at vi begynder med et møde mellem DBU på den ene side og spillerne og Spillerforeningen på den anden ved hver samling. Det er en aftale, vi respekterer. Så personligt har jeg ikke oplevet det. For mig er det en storm i et glas vand. Sådan føler jeg det.«

Kan du forstå den kritik, dine spillere er kommet med?

»Jeg har ikke nogen mening om det, for jeg har ikke opfattet det sådan. Jeg har opfattet det sådan, at de folk, vi har, er dygtige nok.«

Spillerne taler om, at de føler sig modarbejdet af dele af DBU og DBUs bestyrelse. De taler også om, at der er dele af DBU, som ikke vil have, de kommer med til VM i Rusland. Kan du genkende det?

»Nej, det kan jeg ikke genkende. Jeg har overhovedet ikke oplevet det sådan. Jeg har tværtimod oplevet en god opbakning i forhold til det arbejde, vi har gjort. DBU virker meget opsat på at få det danske landshold til at fungere igen. Kommer der skriverier i aviserne, kommer der altid lidt ekstra på, og det hele tilspidses. Det er den dårligste måde, du kan kommunikere på. Spillerne har måske oplevet ting i forbindelse med den voldgiftssag, der var, som jeg personligt holdt mig ude af.«

Hvordan er det at stå i dine sko lige nu, hvor du står fanget mellem dine spillere på den ene side og din arbejdsgiver på den anden?

»Det er meget svært. Jeg skal være loyal over for mine spillere, og jeg skal være loyal over for mine arbejdsgivere. Spillerne ved jo, at jeg vil det bedste for dem. Det er det, som det hele drejer sig om her. Vi må kommunikere med hinanden, og når vi får talt sammen, vil vi forstå, at det er et ønske for spillerne at få optimale forhold, og så bliver det en opgave for DBU at finde ud af, hvordan vi kan forbedre det, vi har i dag, og hvad vil det koste.«

Hvor ligger din sympati?

»Jeg er helt neutral. Jeg skal arbejde med de folk, der er der. Og jeg opfatter de folk som dygtige. Så handler det om at forbedre kompetencerne. Jeg kunne nok have ønsket folk i min stab med kompetencer på video og analyser, og som kunne følge holdene hele tiden. Da vi spillede mod Polen, havde de en dobbelt så stor stab som vores. Der er mange ting, vi kunne ønske. Jeg ved, at det er de optimale forhold. Så er spørgsmålet bare, hvad der er muligt at tilføje i Danmark. Jeg må forholde mig til det, som min arbejdsgiver giver mig. Og så må jeg være loyal over for mine spillere. Jeg har ikke mærket noget som helst. Jeg var nede hos Simon (Kjær, red.) i går i Istanbul, og jeg talte også med Christian (Eriksen, red.). Jeg har ikke mærket noget i forhold til, at de ikke vil, havde jeg nær sagt, spille på landsholdet – eller at de ikke vil give alt. De vil give deres maksimale for landsholdet. Og det er min forsikring. Men situationen er jo svær, når det kommer ud i aviserne på den måde, det gør. Så gør det ikke situationen nemmere,« sliger Åge Hareide.

Landstræneren opfordrer samtidig DBU til at beslutte, om man vil spendere midler på en større stab og et mere vidtgående teknisk apparat. Præcis som Christian Eriksen mener Hareide, at der er brug for flere kompetencer, hvis det danske landshold skal kunne konkurrere i fremtiden.

Alt det kommer dog i anden række lige nu. Det vigtigste for landstræneren er fred.