Lærernes konfliktkassen har stort set stået uberørt i næsten 30 år. Alligevel flyder den over med penge. Se her hvordan

Lærerne har ikke betalt ind til strejkekassen i næsten 30 år. Alligevel får Kommunernes Landsforening mere end svært ved at sulte lærerne tilbage til tavlerne.

Danmarks Lærerforening (DLF) har nemlig for lang tid siden investeret en pæn portion af dens strejkekasse i ejendomme, som har vist sig at være en særdeles lukrativ forretning.

I 1984 lød konfliktfonden, den såkaldte ’Særlig Fond’, på 800 millioner kroner. I dag er det beløb - i henhold til den offentlige ejendomsværdi - på 2,266 mia. kroner. En stigning på næsten 300 procent - vel at mærke uden at lærerne har skulle sætte penge ind på kontoen.

- I stedet for at sætte pengene på en bankbog har vi valgt at investere i ejendomme og værdipapirer. Heraf er der cirka 1,7 milliarder kroner, som vi uden videre kan kapitalisere her og nu. Altså penge, som vi kan hente uden synderlige krumspring udover at belåne vores ejendomme, siger Per Sand Pedersen, forretningsudvalgsmedlem i Danmarks Lærerforening til BT.

Og mange lærere har faktisk slet ikke betalt ind til fonden:

- I og for sig har vi ikke betalt penge ind til vores konfliktfond siden 1984. Vi har lavet en rimelig god investering, for pengene er vokset markant. Da vi stoppede indbetalingen til Særlig Fond i 1984, havde vi 800 millioner kroner, siger Per Sand Pedersen med henvisning til, at den aktuelle beholdning er på 2,26 mia. kroner.

DLF har lige nu råd til en konflikt i 50 dage (hver lærer kan låne 18.150 kroner om måneden). Og var det ikke for den aktuelle krise, ville lærerne kunne holde KL stangen i endnu længere tid.

Fra 2010 til 2011 er lærerforeningens ejendomme i Særlig Fond, ifølge det seneste årsregnskab, faldet med 121.872 millioner kroner. Og et kig på Tinglysningen viser, at en af ejendommene, som fonden ejer, DLF’s hovedkvarter på Vandkunsten i København, er faldet fra en ejendomsværdi på 113 mio. kroner i 2008 til 101 mio. kroner i 2012. Et fald på 10 procent.

Ikke desto mindre har DLF stadig tjent godt på hovedkvarteret, der i 1992 (Tinglysningens tidligste registrering) ’blot’ var 53 millioner kroner værd - og formentlig endnu billigere, da det blev købt i sommeren 1979.

Ejendomseventyret betyder, at lærerne ikke har rede penge gemt under madrassen, som de kan uddele til lærerne. For at kunne udstede de såkaldte konfliktlån, er lærerforeningen nødt til at pantsætte ejendommene, hvilket sker i øjeblikket. Hvad den eksakte udgift for den manøvre kendes ikke, men bedømt ud fra de rekordlave renter, kunne der her næppe vælges et bedre konflikttidspunkt. 

Udover hovedkvarteret har DFL har investeret i kursusejendomme rundt omkring i landet samt investeringsejendomme, der bliver lejet ud til private i København.  

Fakta:

Så meget er lærernes hovedkvarter på Vandkunsten steget