Billedet af den meget unge Nicolas Cage-dobbeltgænger er for tiden til salg på det online auktionshus Ebay, hvor det står til en pris på ikke mindre end en million dollars - eller rundt regnet 5,5 millioner kroner.

Sælgeren af billedet, Jack Mörd, joker med, at billedet er et uigenkaldeligt bevis på, at den berømte skuespiller i virkeligheden er en vampyr. Og Nicolas Cage slet ikke er 47 år, som han ellers påstår.

Billedet af dobbeltgængeren stammer ifølge Jack Mörd fra Bristol i den amerikanske delstat Tennessee, og kan dateres helt tilbage til 1870, tiden omkring den amerikanske borgerkrig.

Jack Mörd udtaler ifølge thesun.co.uk: - Min teori er, at Nicolas Cage tillader sig selv at blive op til en vis alder 70, 80 år, og så vil skuespilleren Nicolas Cage dø. Men i virkeligheden vil den udødelige vampyr Nicolas Cage have forynget sig selv og dukke op i et andet sted af verden, ung og klar til at begynde forfra.

Til dagligt arbejder Jack Mörd i et arkiv i delstaten Washington i USA, og han forsikrer potentielle købere om, at billedet er ægte nok.

- Det er ikke et trick foto, på noget måde, og det er ikke blevet manipuleret i Photoshop eller andre programmer. Det er et originalt foto af en mand som levede i Bristol Tennessee, omkring borgerkrigen, fortæller Jack Mörd ifølge thesun.co.uk.

Hvis du ligger inde med en million dollars, og gerne vil eje billedet af Nicolas Cage dobbeltgængeren, så kan du klikke ind på auktionshusets hjemmeside her.