I et lille kontor på Roskilde Universitet sidder en kun 30-årige dansker med en viden, der muligvis kan blive flere milliarder kroner værd.

Kenneth Hagde har måske knækket den kode, som det endnu ikke er lykkedes for alverdens forskere at bryde: En kur mod type1-diabetes.

- Det er da fedt at vide, at man er kommet med ideer til, hvordan man kan forebygge type 1-diabetes, siger Kenneth Hagde lidt ydmygt.

Kenneth Hagde er ph.d.-studerende i matematik på Roskilde Universitet, og ved matematisk at analysere på type1-diabetes fandt han ud af, at immunforsvaret selv kan nedkæmpe sygdommen. Det kan lade sig gøre, hvis immunforsvaret får tilført et boost af såkaldte makrofager, der er en type celler, der agerer skraldemænd i kroppen og spiser døde celler.

På sporet i 2009

Kenneth Hagde opdagede de banebrydende resultater allerede i 2009, da han skrev sit speciale, hvor han analyserede en canadisk matematisk model for type 1-diabetes fra 2006. Modellen viser, hvordan de såkaldte makrofager og andre af kroppens celler spiller sammen i bugspytkirtlen i de meget tidlige stadier af type 1-diabetes. I sin analyse udviklede Kenneth Hagde modellen og fandt en mulig behandlingsstrategi mod sygdommen.

- Jeg ændrede på startbetingelserne i modellen og fandt ud af, at hvis man tilførte tilstrækkeligt mange makrofager, kunne man forhindre type 1-diabetes, siger Kenneth Hagde.

Et svensk studie bekræfter Kenneth Hagdes analyse. Et forsøg foretaget på mus med type 1-diabetes viste, at et skud makrofager kort efter fødslen forhindrede sygdommen i at udvikle sig i 85 procent af tilfældene. Kenneth Hagde håber da også, at hans beregninger kan bruges til forskning fremover.

Kan screene babyer

- Min forestilling er, at man på sigt kan screene babyer for, om de har arveanlæg for diabetes. Hvis det er tilfældet, kan type 1-diabetes måske forhindres med makrofager, allerede inden sygdommen bryder frem, siger Kenneth Hagde.

Han pointerer dog, at selvom det svenske studie med mus er validt, så er det endnu for tidligt at sige, om modellen kan bruges på mennesker.

Flere end 300.000 danskere lider af diabetes. Af dem har ca. 30.000 type 1-diabetes. At det lige blev Kenneth Hagde, der som matematiker skulle løse gåden til en mulig kur mod sygdommen og ikke en forsker med baggrund i biologi, har han dog en god forklaring på.

- Jeg går ind til det her med en mere åben nysgerrighed. Jeg har ikke en tanke i baghovedet, der siger: ’det her skal du ikke forsøge, for det nytter ikke noget’. Jeg håber, det her er med til at åbne øjnene på nogle forskere, som måske ikke har været klar over, at matematik kan bruges sådan her, siger Kenneth Hagde.

Samtidig tror han også på, at matematiske beregninger er noget, man vil se mere af i fremtiden, når der skal forskes i nye behandlingsmetoder.

Matematik mod sygdomme

- Jeg tror helt bestemt, at man vil se mere af det her. Det er allerede vokset meget. Alene her på stedet bliver matematik anvendt til at studere depression, kredsløbssygdomme og spredning af epidemier, siger Kenneth Hagde.

På BT PLUS kan du læse meget mere om diabetes. Her kan du læse om symptomer, hvordan du lever med diabetes og, hvordan du kan forebygge diabetes. Læs blandt andet: