Har et lem på 40 cm.
En penis på 40 cm, det lyder umuligt. Men ikke desto mindre er det længden på en argentinsk skarveands parringsorgan, og den længde har af gode grunde forbløffet videnskabsfolk.
En penis på 40 cm, det lyder umuligt. Men ikke desto mindre er det længden på en argentinsk skarveands parringsorgan, og den længde har af gode grunde forbløffet videnskabsfolk.
Den pågældende ands penis var lige så lang, som fuglen selv, da den blev fotograferet af biologen Kevin McCracken på Alaska Universitet, og han garanterer med bestemthed for, at historien ikke er en and.
Det er velkendt , at den argentinske skarveand ligger i den absolutte førerklasse blandt hvirveldyrene, mennesket inklusive, når det gælder lemlængde, skriver Politiken.dk, som har hentet historien fra videnskabstidsskiftet Nature.
Fundet af den rekordagtige penis har fået flere forskere til at kigge nærmere på kønsorganerne hos andefugle, og her har man bl.a. fundet ud af, at mange hunner i den specielle andeverden risikerer at blive tvangsparret.
Meget apropos, så var der for nogle år siden en beboerklage i Odense fra en beboer nær Odense Å, som mente , at kommunen burde stoppe de alt for mange tilfælde af "andrik-voldtægt".
De store penisser, som skarveandrikker fra Argentina er udstyret med, har vist sig at have proptrækkerform. Undersøgelser af hunnernes vagina har vist, at hunnen, der er udstyret med meget stor vagina, er indrettet på en sådan måde, at den kan lukke for det varme vand over for en ”voldtægtsandrik”.
-Vores antagelse er, at hunnen iværksætter en bestemt mekanisme, når hun ikke ønsker at have noget at gøre andrikken. I stedet for at nå op i hende, bliver andrikkens penis ledt ud i en slags små lommer, hun har nederst i vagina. Man kan kalde dem blindgyder, siger Tim Birkhead fra Yale Universitet i USA til ”Nature”.
Selv om den argentinske skarveandrik altså har en størrelse, der vil noget, så er det altså ikke nemmere for den, som for så mange andre arter, at få hunnen til at bare uden videre at makke ret.