Så er det igen ved at være tid til at dreje på viserne i urene derhjemme. Vintertid er nemlig ved at være over os.

Søndag er ikke en helt almindelig søndag. Den bliver årets længste dag på ikke mindre end 25 timer. Det skyldes, at det igen er tid til at skifte til såkaldt normaltid - også kaldet vintertid.

Vi får dermed en hel 'gratis' time foræret, når vi vågner søndag morgen.

Urene skal nemlig sættes en time tilbage klokken 03.00 natten til søndag den 25. oktober, så viserne i stedet viser klokken 02.00.

Det betyder, at det bliver tidligere lyst om morgenen - og tilsvarede mørkere om aftenen.

Den enkle huskeregel

Hvis du søndag morgen kommer i tvivl om, om det nu er frem eller tilbage, urene skal stilles, så bruger mange en nem huskeregel: Uret skal samme vej som havemøblerne.

Så når sommertiden slutter, skal urene en time tilbage, ligesom havemøblerne skal tilbage i skuret. Når sommertiden begynder igen til marts, skal urene og havemøblerne frem.

I Danmark er vintertid vores 'normaltid'. Sommertiden blev først implementeret i 1980 som en måde at spare energi på. Dengang var pointen, at man skulle udnytte de lyse sommeraftener og på den måde spare strøm.

Ved vintertid skal man dog passe på i trafikken, hvis man kører i skovområder. Hjortevildt kan nemlig ikke tilpasse deres indre ur, og derfor opstår der ofte en del ulykker, hvor de bliver påkørt, mens de løber over vejen.

Betydning for energiforbruget

Når danskerne går fra sommertid til vintertid, er det ofte blevet en tradition at debattere effekten af overgangen. DONG Energy har derfor nu undersøgt, hvad der sker med strømforbruget i København, Nordsjælland og på Frederiksberg.

Konklusionen er, at forbrugsmønstret om aftenen ændrer sig ganske markant, men strømbesparelsen er minimal.

»I vinterhalvåret ser vi en gevaldig stigning i hjemmenes elforbrug fra kl. 18.-19. Lamper, tv, spilkonsoller, komfurer og emhætter tændes, og det høje forbrug fortsætter frem mod kl. 20. Denne forbrugsspids bliver markant formindsket, når vi går over til sommertid i foråret,« siger privatkundedirektør Louise Hahn.

Selvom forbruget bliver formindet, er den samlede besparelse dog ikke ret stor.

»Vi ved fra tidligere undersøgelser, at forbruget falder med fire-fem procent, når vi skifter til sommertid. Men besparelsen udlignes her ved skift til vintertid, hvor forbruget stiger. Den samlede besparelse er maksimalt på cirka én procent, og for en familie med et gennemsnitligt forbrug på 4.500 kilowatt-timer svarer det til 90-100 kr. Hvis man til sammenligning gør sig umage for at undgå stand by-forbrug er der 800-1.000 kr. at spare om året,« siger Louise Hahn.