Kan temperaturen blive ved med at stige, hvis man tilfører stadig mere energi, eller findes der en temperatur, der er den absolut højeste?

Intet kan blive koldere end det absolutte nulpunkt ved -273,15 grader celsius. Men spørgsmålet er så, om universet også har en indbygget øvre temperaturgrænse. Altså: Findes der et modstykke til det absolutte nulpunkt - et absolut maxpunkt?

Det vil Troels Harmark, der er forskningslektor på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet, gerne forsøge at svare på.

Få hele svaret – inklusive hvorfor det indebærer, at forskerne finder den såkaldte ”teori for alting” – hos Videnskab.dk

Forskerne ved faktisk ikke, om der findes en temperatur så høj, at den ikke kan overgås. Det afhænger nemlig af, hvordan universet er skruet sammen på det allermest fundamentale plan. Svaret kræver en teori for alting, og sådan en er ikke fundet endnu.

»Der findes noget, der kaldes Planck-temperaturen. Den ligger på 1,416785 × 1032grader, altså 141.678 milliarder milliarder milliarder grader,« uddyber Troels Harmark.

Læs også hos Videnskab.dk: Hvad er den lavest mulige temperatur?

»Planck-temperaturen kan udledes fra de naturkonstanter, der indgår i de teorier, vi i dag har til at beskrive naturen. Men vi ved egentlig ikke, hvad der sker, hvis vi varmer op til Planck-temperaturen, for her rækker teorierne ikke længere.«

»Man kan sige, at Planck-temperaturen sætter en grænse for, hvor høje temperaturer vi forstår med de nuværende teorier. Man bliver altså nødt til at finde en teori, der rækker ud over de nuværende teorier, og som kan forklare, hvad der sker ved Planck-temperaturen.«

Det gælder i øvrigt ikke kun for Planck-temperaturen, men også for størrelser som ”Planck-længden” og ”Planck-tiden”. Her bryder hele vores beskrivelse af universet sammen, og der skal en helt ny fysikteori til, hvis vi skal forstå, hvad der foregår.

Læs også hos Videnskab.dk: Se billederne: ’Skjult verden’ opdaget i Australien

Sådan en teori arbejdes der da også på. Troels Harmark er selv blandt de fysikere, der studerer strengteori, som nok er det bedste bud på en teori for alting. Og inden for strengteori kan man måske opnå endnu højere temperaturer.

»Jeg har forsket i den såkaldte Hagedorn-temperatur i strengteori. Ved den temperatur regner vi med, at der sker en form for faseovergang, lige som når vand bliver til damp, når temperaturen stiger. Når man går over Hagedorn-temperaturen, skal der en ny beskrivelse til.«

»I strengteori kan man give mening til temperaturer, der ligger over Planck-temperaturen. Så rent teoretisk kan man godt studere højere temperaturer i strengteori. «

Læs også hos Videnskab.dk: Ny rekord: Verdens ældste dyr blev 507 år

Hvad der præcis sker ved Hagedorn-temperaturen - givet at strengteori er den rigtige teori for alting - er noget, forskere verden over prøver at finde ud af. Måske bliver de ekstremt små strenge, som alting tænkes at bestå af, splittet op i partikler ved den uhyre høje temperatur, fortæller Troels Harmark.

Fysikerne er endnu et godt stykke fra at have forstået strengteori så godt, at de kan give det definitive svar på, hvor høj Hagedorn-temperaturen er, og hvad der sker, når man når den. Det kræver en dybere forståelse af teorien end den, de har i dag.

Derfor er der altså endnu ikke noget svar på, om der findes en højeste temperatur, og hvad den i givet fald måtte være.

Læs også hos Videnskab.dk: Ny verdensrekord: 287 arter i samme park