Hans Pilgaard var tæt på at give op, da lægerne for mindre end tre måneder siden fortalte ham, at canceren var vendt tilbage.

Det har været fire hårde år for den populære tv-vært og journalist Hans Pilgaard. Med dødsfald i familien, skilsmisse og to cancer-diagnoser efterfulgt af to operationer.

Det fortæller han til BT i forbindelse med udgivelsen af selvbiografien ’Støj og fortielser’.

I 2015 fik Hans Pilgaard konstateret cancer i tarmen. Han blev opereret, fik kemoterapi og blev endelig erklæret rask i slutningen af året.

Men mindre end et år senere konstaterede lægerne, at kræften var vendt tilbage – og at den havde spredt sig til leveren.

Det var 10. juli 2016:

»Da jeg fik at vide, at jeg skulle opereres igen, røg jeg bagover. Hele mit liv væltede, og jeg var i frit fald. Jeg brød simpelthen sammen,« siger Hans Pilgaard

»Det var i virkeligheden den samme kræft, men den havde bredt sig til leveren,« siger Hans Pilgaard, der virker rask og i super form, da BT møder ham.

Men den 53-årige journalist er stadig i behandling efter anden omgang med cancer.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs hele interviewet med Hans Pilgaard, der også fortæller om, hvordan kæresten Jobbe og vennerne Michèle Bellaiche og Jørgen Leth hjælper ham igennem den skræmmende tid.


Hans Pilgaard var tæt på at give op, da lægerne for mindre end tre måneder siden fortalte ham, at canceren var vendt tilbage.

Det har været fire hårde år for den populære tv-vært og journalist Hans Pilgaard. Med dødsfald i familien, skilsmisse og to cancer-diagnoser efterfulgt af to operationer.

Det fortæller han til BT i forbindelse med udgivelsen af selvbiografien ’Støj og fortielser’.

I 2015 fik Hans Pilgaard konstateret cancer i tarmen. Han blev opereret, fik kemoterapi og blev endelig erklæret rask i slutningen af året.

Men mindre end et år senere konstaterede lægerne, at kræften var vendt tilbage – og at den havde spredt sig til leveren.

Det var 10. juli 2016:

»Da jeg fik at vide, at jeg skulle opereres igen, røg jeg bagover. Hele mit liv væltede, og jeg var i frit fald. Jeg brød simpelthen sammen,« siger Hans Pilgaard og fortsætter:

»De sidste fire år har været enormt vilde – og hårde. Jeg har til gengæld aldrig sanset så meget som i den periode. Det er, som om alle lyde, billeder og dufte – alt – har været forstærket.«

Stadig i behandling

Det begyndte i 2012, da Hans Pilgaards far døde, kort efter blev han selv skilt fra sin mangeårige kæreste Henrik, og samtidig skulle han støtte sin mor, der havde det svært efter mandens død.

Moderen døde i 2014, og året efter blev Hans Pilgaard ramt af kræft første gang. Og som om det ikke havde været svært nok, kom canceren snigende tilbage denne sommer.

»Det var i virkeligheden den samme kræft, men den havde bredt sig til leveren,« siger Hans Pilgaard, der virker rask og i super form, da BT møder ham.

Men den 53-årige journalist er stadig i behandling efter anden omgang med cancer.

»Jeg får forebyggende kemoterapi for en sikkerheds skyld – for at mindske risikoen for, at kræften vender tilbage endnu en gang.«

Rimer på død

»Kræft rimer på død – i hvert fald på frygt. Og det er et totalt kontroltab. Hvis lægen siger, at du er fucked, så er du fucked,« siger Hans Pilgaard og fortsætter:

»Vi kan aftale at gå i biffen og så diskutere, om vi skal se en action- eller en kærlighedsfilm, eller vi kan diskutere, om vi skal give den gas i byen til klokken seks om morgenen eller bare hygge over en eftermiddagskaffe. Men en cancer-diagnose er bare ikke til diskussion.

Jeg kan huske, at jeg spurgte lægen, om det var nu, jeg skulle skrive testamente, hvortil han svarede, at det altid er klogt at forberede sig og få orden på den slags ting. Det var som at blive kastet rundt i en tørretumbler, og jeg hørte kun brudstykker af, hvad han sagde. Indtil min mand tog mig i hånden,« siger Hans Pilgaard og tænker tilbage på de barske eftervirkninger efter anden operation, der fandt sted for kun lidt mere end to måneder siden.

Mørke vinde fra afgrunden

En periode, han beskriver som den måske sværeste i sit liv.

»Der var en tre-fire dage efter operationen med bivirkninger og smerter, hvor der virkelig var mørkt. Og jeg var helt færdig både fysisk og psykisk. Og selv om jeg er sluppet nådigt denne gang, så var der øjeblikke, hvor jeg tænkte, at det aldrig havde været så mørkt. Og dér var jeg bange for, hvad der skete rent psykisk med mig. Det er ligesom at stå ved sin fars kiste. Når man står midt i det, aner man ikke, hvordan man kommer gennem det. For man skal igennem det, for man kommer ikke udenom. Det er det, Jørgen Leth kalder ’de mørke vinde fra afgrunden’. Dér kan man blive bange for, at der ikke er nogen, der tænder lyset igen,« siger Hans Pilgaard.

Lyset er tændt

Selv om han har været sendt til tælling både psykisk og fysisk, har han i de sidste fire år lavet både ’Hvem vil være millionær’ og rejseprogrammerne i Frankrig og Spanien med forfatter, kommentator og filminstruktør Jørgen Leth.

Og selv om han stadig er i kemoterapi, er lyset blevet tændt af venner, kolleger og kærligheden til manden Jobbe, som han blev gift med for tre uger siden.

»Jeg er stadig lige så forelsket i Jobbe, som da vi mødtes,« siger Hans Pilgaard og viser ringen på fingeren frem med et stort, varmt smil, der ikke har været helt så let at finde de seneste år.

»Men nu skal det være slut. Jeg vil ikke længere være den skilsmisseramte Hans, ham den syge med cancer eller den sorgramte Hans. ’Everything’s gonna be okay’, som min helt Bruce Springsteen sang for mig og Jobbe, da vi så ham i Oslo under den smukkeste sommerhimmel, kort efter jeg var udskrevet. Selv om forsikringen havde sagt, at de ikke dækkede, så tog vi derop alligevel. Og det er jeg bare så glad for. Det blev et vendepunkt,« slutter Hans Pilgaard.

Michèle Bellaiche og Jørgen Leth er lys i mørket

Det er de mennesker, Hans Pilgaard kalder sin nye familie, der har holdt hånden under tv-værten gennem to kræftoperationer det sidste halvandet år.

Han beskriver dem som mennesker, der er der under alle omstændigheder.

»Min kæreste sad der hver eneste dag og veg ikke fra min side, og derhjemme havde vi en aftale om, at soveværelset var kræftfri zone. Det skulle være sådan, at han kunne sige, når han ikke orkede at tale mere om sygdom og kræft,« fortæller Hans Pilgaard, der har en række venner omkring sig, som han kalder ’de tre musketerer’.

»Det er mine ungdomsvenner Kasper og Rune, som jeg har kendt i mere end 20 år, og Michèle (Bellaiche, vært på Aftenshowet TV2, red.), som jeg kalder min lillesøster.«

Mandekram og historier

Derudover har vennerne Ditte og Leif samt filmmanden, forfatteren og tv-kommentatoren Jørgen Leth været støtter undervejs.

»Det, man har brug for, når man bliver ramt af den hammer, er nogle, der rækker hånden ud og spørger, hvordan man har det, og som virkelig mener, at de gerne vil vide det. Og sådan er de. Kasper plejer at sige, at han har min ryg. No matter what. Så jeg ved, at han nok skal gribe mig. Og Rune sendte en sms, da jeg var indlagt, og spurgte, om jeg havde brug for et mandekram – han var der 20 minutter efter, jeg havde sagt ja. Og selv om Michèle ved gud ikke havde lyst til at være på hospitalet, så sad hun for enden af sengen og fortalte sjove historier, mens hun fægtede med arme og ben,« siger Hans Pilgaard med et stort smil.

»Lige efter den første kræftoperation gik jeg helt død og måtte køre ind til siden på vej til optagelse på TV2. Så ringede jeg til Rune, og han kom med det samme, hvorefter jeg havde 10 minutter med ham, hvor jeg tudbrølede og kom af med det, jeg skulle. Derefter var jeg klar til showtime og rock’n’roll, og vi lavede tre udsendelser i rap,« fortæller tv-værten.

Lys i mørket

»Det, man ikke skal sige, er, at det går nok. Det ved de ikke en skid om. Når man er rigtig bange, er det til gengæld en stor trøst, at nogen siger, at det er okay, at man har det, som man har det, når man ligger dér og er bange i mørket. Det vigtigste er følelsen af, at der er nogen, der holder med én – og af én,« siger Hans Pilgaard.

»Mørke er bare fravær af lys, som en god præst engang sagde. Og det er det, venner er. De er lys i mørket. Når livet vælter, så har de din ryg,«