- Jeg kan forsikre jer om, at så længe jeg er tilknyttet denne indsamling, er der intet, der bliver skjult, og alt kommer til at foregå efter reglerne, har Janne Tholstrup tidligere skrevet på Facebook-siden 'Støt min mor Hanne'.
Samtidig har hun fået godkendt indsamlingen af Indsamlingsnævnet, som er den instans, der fører tilsyn med indsamlinger som denne.
Smækket kassen i
Årsagen til, at Hanne Tornvig ikke kan komme hjem, er, at hendes forsikringsselskab PenSam stoppede betalingen sidste torsdag. De har tidligere udtalt til BT, at moderen ikke har opfyldt de oplysningskrav, der er, når man som hende har en kronisk lungesygdom.
- Hun har ikke overholdt den oplysningspligt, man har. Vi har ikke fået en forhåndsgodkendelse fra hende, som er det man skal give, når man har en kronisk sygdom. Der skal for eksempel stå oplysninger om seneste lægebesøg, så vi kan vurdere risikoniveauet, siger Søren Dijohn, som er seniorøkonom hos PenSam.
PenSam hjalp Hanne indtil sidste torsdag, da det er en normal procedure at hjælpe, indtil man finder ud af, om kunden har overholdt kravene i forsikringen.