‘De unge mødre’-deltageren og familien fik sig noget af et chok den anden dag.
Julen er en stressende tid for mange mennesker, men for Hannah Melissa og familien har den seneste tid været noget mere stressende, end det var planen. De fik sig nemlig noget af et chok, da de kom hjem den anden dag.
»Cecilya var i skole, mens René, Molly og jeg var ude ved mine svigerforældre. Da vi kom hjem, var vores hegn sparket fra hinanden, der var store fodaftryk på døren, og vores dørkarm var helt splittet«, skriver den unge mor på sin blog.
Heldigvis var tyvene ikke kommet ind i huset, men det ændrer ikke på så meget for Hannah Melissa.
»Chokket var kæmpe stort i sig selv. Tænk hvis børnene havde været hjemme. Det ville jo være det værste, der kunne ske! Jeg gik helt i panik, og mit snothysteriske anfald gik udover René, som heldigvis bevarede roen og fik mig ned på jorden«.
LÆS OGSÅ: Efter knude-skræk: Ingen glædelige nyheder til Katherina
Skal ikke ødelægge julen
Efter lidt tid faldt den unge mor heldigvis til ro, og her besluttede hun sig, at indbrudsforsøget ikke skal ødelægge familiens jul.
»Vi besluttede os for, at den hyggelige dag vi havde planlagt med julehygge ikke skulle spoleres fuldstændigt, så på trods af omstændighederne blev der shoppet de sidste gaver, brændt en masse penge af og en dejlig overnatning hos mutti, indtil døren var fixet! Intet skal få ødelagt julen her«, slår hun fast.
LÆS OGSÅ: Chokeret Anna Due: Utryg i min lejlighed
Følg med på Realityportalens Facebook-side og Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.