Brasilianske læger tog en højst besynderlig metode i brug, i deres forsøg på at skåne en 42-årig mand for at få sin hånd amputeret.
Det skriver engelske The Mirror.
Da Carlos Mariotti vågnede op fra sin operation, vidste han ikke, om han fortsat havde sin venstre hånd eller om lægerne havde fjernet den. Forinden havde han været ude for en alvorlig ulykke på sit arbejde, en fabrik nær hans hjem i byen Orleans i det sydlige Brasilien.
Hans hånd var blevet fanget i en industrimaskine, som havde skrællet store dele af huden væk, så både knogler og sener var blottede. Derudover kostede ulykken ham både pege- og langefingeren på venstre hånd, der med andre ord var hårdt medtaget. Lægerne vidste, at der var stor risiko for, at der ville gå infektion i det åbne sår, men i stedet for at opgive håbet på operationsbordet, valgte de brasilianske kirurger en ganske usædvanlig metode.
Noget der formentlig betyder, at Carlos Mariotti får lov til at beholde sin hånd.
For at give hånden mulighed for at hele sig selv, valgte lægerne at lave en 'lomme' i Carlos Mariottis mave, som den beskadigede hånd blev begravet i. Og her skal den foreløbig blive i seks uger.
Artiklen fortsætter under billedet
»Det var en meget stor og delikat skade, og det eneste sted vi kunne gøre af hele hånden, var i hans mave. Uden denne behandling, ville der være en stor risiko for infektion, og så ville vævet og senerne rådne op,« fortæller en af kirurgerne bag operationen Boris Brandao ifølge The Mirror.
Artiklen fortsætter under billedet
»For at holde den sårede hånd i live åbnede vi maven, tog resten af huden af og placerede hånden i hulrummet for at beskytte den. Her skal den blive i omkring 42 dage for at sikre, at den udvikler nyt væv og sener,« fortæller kirurgen.
Hovedpersonen selv er lykkelig over, at han får lov til at beholde sin venstre hånd. For selvom han har mistet to fingre, så vil han fremover stadigvæk kunne passe sit arbejde på fabrikken.
Carlos Mariotti har dog fået besked på, at han under ingen omstændingheder må tage hånden ud af af hullet i sin mave, før de seks uger er gået. Og selvom han glæder sig over den vellykkede operation, så har det ikke været helt nemt at vænne sig til den nye situation.
»Det er en virkelig underlig fornemmelse, når jeg prøver at bevæge mine fingre inden i min krop, og det er lidt uhyggeligt at se min mave bule ud, når jeg bevæger dem rundt derinde.