I Storbritannien har en 37-årig mand fået adskillige års fængsel, efter han brød ind hos en pensionist, som han først tævede og derefter røvede.

Shaun Windsor lokkede sig adgang til 84-årige John Bennetts hjem, efter han fortalte ham, at han havde jaget nogle børn væk, der havde hamret og banket på den gamle mands dør. Som tak for sin 'hjælp' bad han om lidt at drikke, men da Bennett åbnede døren, overfaldt den 37-årige ham. Det fortæller engelske Metro.

Han hamrede ham i ribbenene, så John Bennet faldt om, men Shaun Winsor fortsatte med at lade slagene regne nedover John Bennett, indtil han lå bevidstløs på gulvet.

Den 37-årige mand gennemroede derefter sit offers hjem, hvor han fandt ni pund - svarende til 78 kroner - en slipsenål med affektionsværdig og et ur, der menes at være være 10 pund værd (85 kroner).

Da John Bennett kom til sig selv igen, fik han alarmeret politiet og blev efterfølgende bragt til hospitalet, så han kunne blive behandlet for sine skader.

Den 84-årige pensionist havde fået brækket næsen og brækket flere ribben, ligesom han havde fået adskillige blå mærker efter knytnæverne i ansigtet.

Det lykkedes imidlertid at knytte Shaun Windsor til forbrydelsen allerede næste dag, da han blev taget for en anden forbrydelse. Hans fingeraftryk viste sig her at matche et fingeraftryk, som politiet havde fundet på et krus i John Bennetts hjem.

Shaun Windsor fik ni år og fire måneders fængsel i Wolverhampton Crown Court.

Politiefterforsker Jackie Nicholson fra Walsall Police påpeger, at det var et brutalt overfald.

»Det var et brutalt angreb på en ældre mand - noget der kun blev forværet af, at det stjålne kun havde ringe værdi. Samtidig er ofret stadig mærket af overfaldet. Han lider af svimmelhed og balanceproblemer, der afholder ham fra at køre på sin motorcykel - en personlig glæde, som nu er blevet taget fra ham,« fortæller Jackie Nicholson.

Jackie Nicholson påpeger samtdig, at Windsor er særdeles velkendt af politiet, og at det er godt, at han nu er bag tremmer, så han ikke længere er til fare for offentligheden.