I mere end 60 år har den matematiske gåde 'ulighed i gaussisk korrelation' været uløselig for verdens matematikere, men den 67-årige Thomas Royen fra Tyskland løste problemet, da han børstede tænder.

Problemet har ellers udfordret mange af verdens dygtigste matematikere, skriver Quanta Magazine, men det lykkedes altså for Royen at gennemskue problemet, mens han børstede tænder.

»Allerede samme aften skrev jeg et udkast til løsningen,« fortæller Thomas Royen.

Det viste sig, at han havde en forholdsvis simpel løsning på problemet, som han forklarede i publikationen ’A simple proof of the Gaussian correlation conjecture’ i 2014, hvor han tager udgangspunkt i statistiske formler og klassiske matematiske teknikker.

Uligheden i den gaussuske korrelation blev bedst forklaret i 1972. Forestil dig to figurer, for eksempel en cirkel og en rektangel, som er placeret på det samme punkt, og altså ligger ovenpå hinanden. Det kan forekomme i alle dimensioner og former.

Dette punkt er en målskive. Dartpile vil blive kastet mod målskiven i en kurve, som kaldes den gaussiske distribution af placeringer. Overlappet af de to figurer gør, du har samme eller større chance for at ramme begge figurer end blot at ramme den ene. Chancen for at ramme begge er også større end chancen for at ramme kun cirklen eller kun rektanglet ganget med hinanden.

Royen tog udgangspunkt i statistik for at regne beviset ud. Han endte med at forklare det således:

Han kunne generalisere uligheden i den gaussuske korrelation til at anvende ikke blot gaussiske fordelinger af stokastiske variable, men til mere generelle statistiske spredninger relateret til kvadrater af Gauss fordelinger, kaldet gamma-fordeling, som anvendes i visse statistiske tests.

Men selvom løsningen nu lå for matematikerenes fødder, så fik Thomas Royen ikke ligefrem stående applaus. Der florerede nemlig mange falske løsninger på problemet, og derfor troede mange ikke på Thomas Royen, da han udgav sit simple bevis.

Dog var der folk, der støttede op om hans udregning. En af dem var statistiker Donald Richards, der selv havde prøvet at knække koden i 30 år.

»Det øjeblik, jeg så udregningen, vidste jeg, den var korrekt. Jeg husker, at jeg tænkte, jeg var glad for, jeg fik set løsningen, før jeg døde. Virkelig, jeg var meget glad,« siger statistikeren.

Men det er først nu, Thomas Royen får anerkendelse for sit arbejde. Det sker efter, at Quanta Magazine og andre internationale medier tager sagen op. Dog betyder den anerkendelse, der nu strømmer mod Royen, ikke meget for den beskedne matematiker.

»Den følelse af ægte glæde og taknemmelighed, man får ved at afdække et vigtigt bevis, har været belønning nok,« siger han.