Kenneth Millen blev 85 år gammel og levede et stille og roligt liv i den lille by Aberdeen i staten Washington. Universitetet Grey Harbor College fik dog noget af en overraskelse efter den stille, lokale mand døde. Det har fået byens beboere til at hylde ham.
Universitetet Grey Harbor College fik en uventet donation på omkring 6,5 millioner kroner fra Kenneth Millen, som egentlig 'bare' var skosælger i den lille by, skriver LA Times.
Det chokerede hele lokalsamfundet, at den stille og forsigtige mand, som mange blot kendte som Ken, havde så mange penge stående, som han valgte at donere væk.
Efter han døde i december sidste år har flere medier skrevet om den bizarre historie om Ken, som selv gik på Greys Habor Collega indtil 1950, hvor han læste naturfag. Men han brugte ikke uddannelsen til noget - i stedet valgte han at blive skosælger i en lille butik indtil 1980.
Da butikken lukkede det år, levede han blot af sin opsparing og lidt forsørgelse fra staten. Og hvor pengene kom fra har undret mange fra den lille by.
»Jeg troede, jeg kendte ham rimelig godt. Indtil nu,« siger hans nabo Lauri Penttila, og fortæller, at 'gamle Ken' boede i sit barndomshjem indtil hans død.
I 1995 døde Ken Millens bror, som var juraprofessor i staten Nevada. Hverken Ken eller hans bror var blevet gift, og Ken var den sidste tilbage i familien, så han arvede penge fra sin bror. Men hvad ingen vidste var, at det ikke bare var en lille sum penge, han arvede fra sin bror, for ingen i byen lagde mærke til, at noget ændrede sig.
Først da direktøren for universitetet fik en e-mail fra Ken Millens advokat, at folk fik øjnene op for den glade giver fra lokalområdet. Jan Jorgenson, som direktøren hedder, måtte læse emailen flere gange, før hun forstod, hvad der var sket.
I emailen stod der, at universitetet ville få en check fra skosælgeren med et skyhøjt beløb. Og bestyrelsen for skolen er da stadig ved at overveje, hvordan 6,5 millioner kroner skal bruges. Der er tale om at lave 10 stipendier hvert år. Dermed kan penge strækkes ud over de næste 25 år.
Kommentarerne til nyheden er næsten lige så rørende som gerningen. Flere fra byen skriver, at de købte alle deres sko hos Hr. Millen, og de husker hans venlighed.
En kvinde ved navn Jennie McLean skriver:
»Som lille barn var jeg nødt til at have særlige ændringer på mine sko. Hvert år fra børnehaven op gennem mine skoleår havde jeg et par 'Smokies'. Gr. Millen var det stille, venlige ansigt, jeg kan huske fra de besøg i Adamores Shoe Store.«
Og en anden kvinde, Shirley Luark skriver om Ken Millen:
»Jeg var også nødt til at have specielle sko, fordi min ene fod var et helt nummer større end den anden. Han fik mig altid til at få det meget bedre med at skulle have de 'særlige' sko.«