Leif Maibom, der har fået danskerne til at grine med sine revytekster i årtier, fortæller her om sin opvækst, hvor han var rap i replikken for at kompensere for, at han ikke var så høj.

1. Et køleskab var som en luksusbil i dag

1956. Min mor Elly og mine to storebrødre Palle, og Ole, som i øvrigt var landsholdsbokser omkring 1970. Jeg blev født i 1951 og var altså fem år her. Jeg var en lille, glad dreng, humoristisk anlagt, der kom med hurtige kommentarer, der fik de voksne til at grine. Min mor Elly var husmorafløser; hun var ude hos folk, som havde brug for kommunal hjælp til madlavning, indkøb og alt det, husmødre ellers lavede dengang. Mænd kunne jo ikke lave mad dengang, så hvis konen var syg, trådte min mor til - selvom hun egentlig ikke var særligt god til at lave mad. Den stod meget ofte på boghvedegrød eller kærnemælkssuppe. Frikadeller kunne hun dog godt lave. Et af de store øjeblikke dengang var, da vi fik køleskab. Det svarer i dag til at man købte en bil til en mio. kr.. Brugsuddeleren leverede det, og det lå på taget af hans VW 1200. Billedet blev taget hos Stella Nova i Faaborg - vi tvangsfodrede hele familien med de billeder som julegaver. Min far John var ikke med på billederne, og det undrer mig lidt i dag. Jeg kan fortælle, at jeg ligner ham, han var heller ikke særligt høj. Måske lidt tykkere, men det arbejder jeg på. Det, at jeg ikke var så høj, var måske medvirkende til at jeg var rap i replikken. Min far var ikke meget af en opdrager, men flink, lige undtagen den dag, hvor jeg havde skidt i bukserne, og da gav han mig en røvfuld. Det må have været ulækkert.

2. Kvik, men lidt for snakkende

Jeg var bogligt kvik i skolen, men snakkede også for meget, og det fik jeg skældud for. Lærerne skrev i karakterbogen »Leif bør høre op med sin uvedkommende snak i timerne«. Jeg syntes nu ikke selv, det var uvedkommende, men nu var det desværre kun hver tiende lærer, der havde humor, de andre var meget firkantede og regelrette, men jeg var ikke ondskabsfuld. I dag er jeg på samme måde, men jeg kan da også godt være en gnaven, sarkastisk, vrissende gammel mand, synes min kone somme tider.

3. Vi var nu kønnere dengang

Her et skolefoto fra realeksamen i 1969, Langelinie Skole i Vejle. Jeg står i bageste række yderst til højre og har været 17 år. Om jeg var forelsket i nogen af pigerne? Ja, de var meget flotte nogle af dem, som man kan se, og jeg var da lidt kæreste med et par stykker i op til 14 dage. Jeg spillede Donovans ‘Donna, donna’ på min guitar - det kunne de li’. Jeg mødte en af dem for et par år siden, hun havde bygget så meget til, at jeg ikke kunne kende hende. »Kan du ikke huske det er mig«, spurgte hun. Hold kæft, hun var kønnere dengang. Men hvem var ikke det? Selv Donald Trump ka’ da ha’ været en sød dreng. Jeg fik mit første fritidsjob, da jeg var ti, jeg var bydreng for Brugsen i Faaborg og kørte på en Longjohn. Jeg var så lille, at jeg ikke kunne nå pedalerne, men det klarede cykelsmeden ved at flytte sadlen ned på stangen. Jeg cyklede rundt der med både gasflasker på 25 kilo og træ-ølkasser med 50 stk. i. Det kunne ikke ske i dag. Der findes ikke ølkasser med 50 flasker. Senere, da familien flyttede til Grejsdalen i Vejle, fik jeg også job i Brugsen. Alle kunderne boede oppe ad de stejle bakker. En af dem endda 110 trin op. Jeg tæller altid trin, når jeg går på trapper, og ved at jeg har sytten trin op til førstesalen. Jeg tæller hver gang, jeg går ned, og det forandrer sig ikke. Lidt utilpasset er man vel.

4. Benhårdt arbejde at lave revy

Her et billede fra min første Revy i Sønderborg 1982 - det er Dagmar Bjerregaard, Esben Andersen, Svend Bladt, Johnna Madsen (nu Maibom), Inger Lolby og mig selv. Vi var tre lærere, en kok, en landmand og en børnehaveklasseleder, der lavede professionel revy. Det hele begyndte med, at vi havde lavet amatørrevyer på Sydals på den lokale kro. Jeg skrev meget af materialet og instruerede. En reklamemand fra Sønderborg henvendte sig og sagde: ’Det er sgu da skidegodt, hvorfor flytter I det ikke til Sønderborg om sommeren?’. Han fik lavet en kontrakt med det daværende Teaterhotel, og som skolelærer har man jo en lang sommerferie og lille løn, og dermed tid til sommerrevy. Efter to år stoppede jeg som lærer og begyndte at lave revyer for alvor. Foruden Sønderborg Sommer Revy lavede jeg et utal af sensommerrevyer, efterårsrevyer, vinterrevyer og forårsrevyer. I år har vi spillet Sønderborg Sommer Revy i 36 år, og jeg har besluttet, at det var min sidste sæson på scenen i Sønderborg. Jeg fortsætter som direktør i tre år endnu, mens Jeanne Boel og hendes mand gradvist overtager revyen. Men jeg fortsætter naturligvis med at skrive tekster. Fra nytår og frem til sommersæsonen læser jeg avis på en anden måde og tænker hele tiden: Hvor er den sjove »revyvinkel«. Det, at være revyforfatter, kræver sindssygt hård disciplin. Jeg skriver hver formiddag i fem meget koncentrerede timer. Der er ikke nogen enkel opskrift på, hvad der er morsomt, det er ofte det uventede, overraskelsen, drejningen - der gør, at noget bliver sjovt. Og den kan man ikke sætte på formel.

5. To fester til éns pris

Johnna og jeg blev gift på Faaborg Rådhus i 1986, den 15.3. Dagen før Johnnas 40 års fødseldag. På den måde holdt vi to fester til samme pris. Vi blev gift på Faaborg Rådhus af borgmesteren, der blev kaldt Richard Grydeklar, fordi han var helt skaldet og dermed plukket og klar til suppegryden. Jeg lærte Johnna at kende på Lysabild Skole, hvor vi begge var lærere. Hun var den sjove, indtil jeg kom. Det sku’ hun lige vænne sig til, og så blev vi kærester.

6. Brevkursus i guitarspil

Jeg spillede sindssygt meget klassisk guitar i årene på Jelling Seminarium. Og også derefter. Har undervist på Sønderborg Musikskole i det i rfem år. Jeg fik min guitar i gave, da jeg blev konfirmeret, og heldigvis var der i Familiejournal en annonce for Jørgen Ingmanns brevkursus i guitarspil. Min far tilbød at betale halvdelen, og så var jeg i gang. Der kom 16 lektioner med 14 dages mellemrum. Onde tunger påstår, at der må ha’ manglet et par lektioner. Jeg spillede rigtig meget og havde en lille tanke om, at jeg efter endt lærereksamen måske ville søge på konservatoriet. Men så erkendte jeg, at mine fingre var lidt for små og mit talent ligeså.

7. Inger Støjberg bliver ikke fornærmet

Jeg har skrevet flere tekster om Inger Støjberg, som har været rimeligt hårde, men hun er altid sød og venlig og synes, det er sjovt. I år fik hun også et ordentligt fur, men i modsætning til Pia K. bliver hun ikke fornærmet over det. Når vi laver revy, må det gerne være politisk. Men gerne i alle retninger. Vi skal altid sætte fokus på magten og udstille hulheder, levebrødspolitikere, uanset om statministeren hedder Løkke, Frederiksen eller Thulesen Dahl.

8. En revytekst kan give 200.000 kr.

Her blev jeg for første gang kåret til Årets Revyforfatter. Det foregik i 1995 på Falconer Scenen i Kbh. Jeg blev det igen i 2000, og har vel været nomineret som sådan 10-15 gange. Hvordan man bliver afregnet som forfatter? Det er sådan, at forfatter og komponist bliver afregnet med 11 pct. af billetsalget minus moms. Man tager tid på, hvor lange numrene er, og så betales der efter tid. En lillebitte revy med en kort tekst giver ikke mange kroner, men et nummer i Cirkusrevyen kan give op til et par hundrede tusinde. I Sønderborg Sommer Revy betaler vi i år over 700.000 kr. i forfatter/komponistafregning fordelt på 24 numre. På krydstogt 9. Her er vi på krydstogt i De Arabiske Emirater - fra venstre er det Hanne Tygesen, Johnna Maibom og mig. Vi sejlede rundt og besøgte de arabiske emirater, og da vi skulle ind i en moske, skulle damerne være klædt anderledes. Johnna syntes, det var ubehageligt at have den på - den var varm og strammede. Og hun har sikkert ret, men samtidig må man da indrømme, at det vil klæ’ en del kvinder rigtig godt med sådan én.