Efter 23 år i Danmark forlader Auri Skarballius landet for at blive træner i den litauiske topklub, Zalgiris Vilnius

Det skriver klubben på dens hjemmeside, og det bekræftes på klubbens Twitter-konto.

»Mød den nye cheftræner for FK Zalgiris, hr. Aurelius Skarbalius. Efter 23 år i Danmark kommer Auri tilbage til sin første professionelle klub. Held og lykke, træner,« skriver klubben.

Den nu 44-årige Auri Skarbalius kom til Brøndby fra Inkaras Kaunas i 1995, og han blev hurtigt meget populær blandt klubbens fans. Han spillede for Brøndby i ti år, hvor han var med til at vinde fem mesterskaber. Derefter turen gik videre til Herfølge (moderklub til det nuværende HB Køge.)

Han blev senere spillende træner samme sted, inden han tog tilbage til Brøndby, som han trænede fra 2011 til 2013.

Derefter fulgte et kort ophold i Sjællandsserie-klubben Haslev, inden Auri Skarbalius i 2014-15 førte Viborg tilbage til Superligaen. Derefter har han haft flere jobs i Brøndby.

Zalgiris Vilnius har vundet det litauiske mesterskab syv gange. I den sæson, som netop er afsluttet, blev holdet nummer to efter FK Suduva.

Kontrakten mellem Auri Skarbalius og Zalgiris Vilnius er tre-årig.