Hollywood-legenden og Elvis Presleys tidligere bodyguard Red West besøger Danmark. BT har talt med ham.
På lørdag får Graceland Randers besøg af manden, der elskede sin ven Elvis for højt. For højt til bare at lade stå til, mens Kongen gik til i sit stofmisbrug.
I årevis har Red West mest gjort sig som skuespiller. Nok mest kendt for en rolle i Patrick Swayze-filmen ’Road House’. Yngre generationer kender ham måske fra ’Natural Born Killers’ og ’I Still Know What You Did Last Summer’ eller Kevin Spacey-filmen ’Father of Invention’.
»Jeg var tæt på Elvis gennem hele hans karriere, på godt og ondt. Måske den, der var tættest, bortset fra hans familie. Jeg spillede lidt trompet, Elvis spillede jo guitar. Det var på grund af musikken, at han og jeg første gang lærte hinanden at kende, da vi gik i gymnasiet i Memphis, selvom han gik et år over mig,« siger Red West til BT som optakt til sit danmarksbesøg.
Mobbe-offer
»Elvis var anderledes end de andre drenge med marine-’crewcut’, som var moden dengang. Han var langhåret, havde bakkenbarter, en følsom fyr. Han var et oplagt mål for mobbere. Jeg bryder mig ikke om mobbere. Ikke dengang. Ikke nu. Et par gange fik jeg ham ud af problemer. Første gang, da tre fyre ville klippe hans hår af. Dem stoppede jeg, og de gjorde det ikke igen. Et par år senere, da Elvis skulle til at turnere, spurgte han en dag, om jeg ville køre med ham i bilen til Mississippi. Hans musikere kørte i en anden bil. Det blev aldrig sagt lige ud, men jeg var der for at holde lidt øje med jaloux kærester til pigerne, der stod og skreg,« siger West med et grin.
Da Elvis havde overstået sin værnepligt i 1960, blev West ansat som bodyguard. Ved samme lejlighed hyrede Elvis sekretæren Pat, som West blev gift med i 1961. De er stadig gift, nu på 54. år.
I 60erne optrådte Elvis i et hav af film. Elvis skaffede West jobbet som sin faste stuntman. Samtidig skrev West sange til Elvis, Pat Boone, Ricky Nelson og Johnny Rivers.
»Det begyndte med, at jeg optrådte som stuntman. Jeg farvede mit røde hår sort og var double for Elvis i visse scener, som han ikke måtte spille af forsikringsmæssige årsager. Som regel havde jeg en lille rolle i filmen, fordi Elvis insisterede. Så du kan sige, at jeg skylder Elvis alt. For det var ham, der fik mig ind på det, der senere skulle blive min levevej,« siger West.
Ville være skuespiller
Op gennem 60erne havde Red West en mangedobbelt rolle i forhold til kongen af rock’n’roll. Han var nær ven, bodyguard, medspiller i omkring 16 film, skrev musik sammen med ham. Og han var det højest rangerede medlem af The Memphis Mafia. Den stab af bodyguards, sikkerhedsfolk og medhjælpende venner, der konstant befandt sig i nærheden af Elvis Presley. I perioder op til 30 personer: rygklappere, skolekammerater, soldaterkammerater og andre venner.
»Der opstod flere og flere konflikter, når vi filmede. Jeg tror, at instruktørerne af og til blev lidt trætte af os, fordi vi lavede lidt sjov undervejs. Det var ikke fair. Elvis arbejdede altid og gjorde altid et stort nummer ud af, at vi skulle være færdige til tiden - uden at overskride budgettet. Jeg kan huske, han engang sagde til en instruktør, ’hvis du har et problem, må én af os jo gå. Jeg tror godt, jeg ved, hvem det bliver’. Elvis havde én stor drøm. Han ville være seriøs skuespiller. Han ville enormt gerne prøve teater. Det var en stor frustration, at det aldrig blev til noget. Men Obersten (manager Thomas Parker, red.) havde andre planer, og Elvis kunne eller ville ikke sætte sig op imod ham. Jeg bebrejder Obersten alt negativt, der skete for Elvis,« siger Red West.
Elvis på kasino
Som bodyguard for Elvis var der en latent, potentiel fare, man skulle forholde sig til. Den uhåndgribelige hype eller aura, der stod omkring Kongen med det sorte hår og solbrillerne, blev meget håndgribelig, lige så snart han viste sig udendørs. I perioden, hvor The Memphis Mafia mest opholdt sig i Las Vegas, skete det bare én gang, at Presley vovede sig ned i et af kasinoerne. Det gjorde han aldrig igen.
»Selv Frank Sinatra og Sammy Davies Jr. kunne gå omkring uden at blive overrendt, udover en autograf eller to – men ikke Elvis,« som Red West har sagt.
Efterhånden blev faren større, i takt med at Elvis jævnligt modtog dødstrusler.
»Alle ved, hvad der skete med John Lennon. Well, det kunne være sket med Elvis meget tidligere. Faktisk var der dødstrusler. Vi forsøgte at holde lav profil. Vi fik trusler i de senere år, og dem tog vi alle seriøst.«
Den 13. juli 1976 fyrede Elvis’ far, Vernon Presley, Red West, hans fætter Sonny West og en tredje bodyguard. Officielt fordi de var for hårdhændede over for fansene. Specielt ved en enkelt lejlighed. Kort efter sagde de ja til at medvirke i bogen ’Elvis: What Happened?’, der søgte at besvare et spørgsmål, som en hel verden stillede sig selv.
Løftet til Elvis’ mor
Alle kunne følge Elvis’ deroute. Bogen fortalte om skyggesiderne, bl.a. Elvis’ stofmisbrug. Det gjorde ikke timingen dårligere, at Elvis døde bare to uger efter dens udgivelse.
»Ja, den bog stillede mig i et dårligt lys i manges øjne. Sandheden om vores fyring er, at jeg havde forsøgt at stoppe én, der ville sælge Elvis stoffer. Jeg har ikke lyst til at sige ret meget om bogen i dag.«
»Du skal forstå, at jeg elskede Elvis højt. Jeg elskede hans mor, som er det sødeste menneske, jeg har mødt i mit liv. Jeg lovede hende at passe på Elvis. (Gladys Love Presley døde i 1958, red.) ’Du skal tage dig af min dreng, når jeg ikke er her længere,’ sagde hun en dag til mig i Graceland. Det glemte jeg aldrig. Og ja, vi tre troede, at vi kunne redde Elvis ved at fortælle om hans problemer. Det var for sent. Det ved alle i dag,« siger West.
Hvad er dit bedste minde om Elvis?
»Uha. Det er helt umuligt for mig at svare på. Der var så mange oplevelser. Jeg husker de mange gange, han, jeg og de ægte venner var sammen og slappede af. Og jeg husker ham for hans sang. Der kommer aldrig en sanger som ham igen.«
Pat & Red West holder foredrag med mere på Graceland Randers på lørdag den 18. juli.