Den lille rytter, der de første tre uger af juli sled utrætteligt for sin kaptajn Lance Armstrong i årets Tour de France, ville ellers gerne forsvare sin sejr. Men Danmark Rundt passer ikke ind i det amerikanske holds program.

I stedet valgte Tyler Hamilton i sidste uge at dukke op på en lynvisit og deltage i Hadsten Gade Grand Prix og Post Danmark Gadeløbet i Herning.

Og mens de hjemlige Tour-deltagere fra MemoryCard-Jack&Jones løb med den største opmærksomhed kunne én af verdens stærkeste ryttere i forholdsvis upåagtethed hygge sig i Danmark sammen med sin kone Haven.

Hvor stærk den kun 1,73 meter høje og 63 kilo lette rytter er, er endnu ikke for alvor blevet afprøvet. Sejren i Dauphiné Libéré i juni gav et godt fingerpeg, men den ultimative test, Tyler Hamilton i rollen som kaptajn i et Tour de France, har vi endnu til gode.

I år sloges han loyalt for sin ven og holdkammerat Lance Armstrong, men den ellers i sin væremåde ganske europæiske amerikaner tør alligevel godt komme med et bud på, hvordan det kunne have set ud, havde førerrollen været hans.

"Jeg føler, jeg i år kunne være sluttet i top ti," kommer det uden tøven.

Alligevel sidder man ikke tilbage med en følelse af at være stødt på en storskrydende amerikansk sportsmand. Mere med følelsen af at møde en person, der bare er klar over, at potentialet er større end det, han hidtil har kunnet vise.

Og at udtalelsen ikke bunder i rent tankespind, understreges blandt andet af, at Hamilton, trods rollen som Armstrongs løjtnant, sidste år blev nummer 13 i klassementet. I år blev det til en 25. plads.

"Jeg kørte anderledes i år. Når jeg havde udført min opgave, lod jeg mig falde tilbage for at spare mig selv til næste dag.

Men placeringen sidste år gav mig selvfølgelig blod på tanden, og jeg mener, jeg har det, der skal til for at køre for klassementet. Jeg kan køre i bjerge, og jeg kan køre en god enkeltstart, og det er det vigtigtse i en Tour. Derudover har jeg vist, at jeg kan køre konstant. Jeg går ikke helt ned efter en enkelt bjergetape," lyder Hamiltons beskrivelse af sig selv.

Alle dele demonstrerede han igen i år, blandt andet på den sidste enkeltstart. Skønt ordren lød på at køre fuld skrue på de første tre mellemtider, så Armstrong havde noget at køre efter, formåede han at holde tempoet og slutte som nummer fire på etapen.

Det var da også enkeltstartsevnerne, der sikrede ham sejren i det flade Danmark Rundt.

Man forstår til fulde, hvorfor MJJ under dette års Tour gav udtryk for, at man godt kunne tænke sig en rytter som Hamilton på holdet. Men ifølge Hamiltons eget udsagn må den drøm sættes på stand by i hvert fald et års tid endnu, indtil hans kontrakt med US Postal udløber.

"Jeg er meget glad for at køre for Lance, og lige nu kunne jeg ikke forestille mig at køre for et andet hold end US Postal. Men spørg mig igen på samme tid om et år.

På et tidspunkt vil jeg gerne være kaptajn og køre for min egen chance i Tour'en. Jeg vil blive skuffet, hvis jeg slutter min karriere uden at have prøvet det," indrømmer den 29-årige superhjælper. En rolle han er indstillet på at have også til næste år.

For ham var der imidlertid forskel på kravene fra forrige års Tour til den netop overståede.

"Sidste år vidste vi ikke, om Lance kunne vinde. Det vidste vi i år. Vi var forberedte på, hvad der ventede, og alt andet end sejr ville have været en skuffelse.

Men det kræver et helt hold at vinde, og at pressen før Tour'en skrev, at holdet var Lances svageste punkt, var med til at sætte mig ekstra op," fortæller Hamilton, der denne stille eftermiddag på hotel Eyde i Herning indrømmer, at han stadig er lidt mat i koderne efter tre ugers strabadser på de franske landeveje.

"Det var min fjerde Tour, og hvert år, når jeg når til Paris, er jeg færdig. Men jeg var nok mest træt i år - på grund af forventningspresset. Jeg følte også, jeg måtte arbejde mere for Lance i år, men det var formentlig fordi, jeg var stærkere og derfor også i stand til at yde mere," lyder vurderingen.

Og så falder talen automatisk på den fantastiske etape til Morzine, hvor Marco Pantani angreb tidligt, og Armstrong senere for første og eneste gang viste svaghedstegn.

"Den etape var meget tættere på at være en katastrofe, end mange er klar over. Kevin (Livingston, red.) og jeg var væk. Vi havde ydet det, vi kunne, så Lance var overladt til sig selv, og der skal ikke meget til, før man taber alt på sådan en etape. Så kan man hurtigt være "à la casa," siger Hamilton og genbruger dermed det udtryk, Armstrong lettere hånligt lod følge Pantanis exit fra Tour'en efter netop etapen til Morzine.

Men stormen blev redet af, og US Postal med Armstrong i spidsen kunne igen lade sig hylde på Champs Élysées.

"At krydse mållinien med Lance er en fantastisk følelse. Igen i år fik jeg gåsehud over hele kroppen," fortæller Hamilton, der til daglig træner med Tour-vinderen.

"Jeg har aldrig mødt én, der er så fokuseret som ham. Da jeg flyttede til Spanien og trænede selv, syntes jeg, jeg trænede hårdt. - Jeg blev klogere. Han ved simpelthen, hvad der skal til for at nå sine mål," siger Hamilton, der nu, ligesom Armstrong, er bosat i Nice.