Hamas: Israel øver sig på Gaza
Israel forbereder sig på et kommende angreb mod Iran ved at bombe Gaza-striben. Det siger lederen af den palæstinensiske organisation Hamas, Khaled Meshaal, i et interview med det tyrkiske nyhedsbureau Anatolia.

- Israel er i færd med at varme hele regionen op til en mulig krig mod Iran, siger Hamas-chefen.
Det israelske militær angreb i forrige uge mål i Gaza, efter Hamas havde sendt over 200 raketter ind over grænsen til Israel. Ifølge Khaled Meshaal er de palæstinensiske raketangreb et udslag af selvforsvar.
- Israel angriber os, så naturligvis udøver vores brødre i Gaza deres ret til at forsvare sig selv, siger han til Anatolia.
Khaled Meshaal mødtes fredag med den tyrkiske premierminister Recep Tayyip Erdogan. I modsætning til de fleste vestlige lande betragter Tyrkiet ikke Hamas som en terrororganisation.
BNB