»Der er 500 ud af ca. 1.000 nydanskere, der studerer på tekniske skoler på landsplan, der mangler en praktikplads. Mens det vel er 25-30 pct. af de danske studerende på de tekniske uddannelser, der mangler en lærlingeplads,« siger han.

Benny Hestbæk er ked af statistikken, og faktisk mener han, at Hassan er mindst lige så god en arbejdskraft som Jens.

»Mange med indvandrerbaggrund er mere velopdragne end danskere. Derfor har de mere disciplin på arbejde og pjækker ikke så meget,« forklarer han og tilføjer:

»Brancheorganisationen slår ikke igennem rent politisk. De skal tage fat i medlemmerne og forklare dem noget om virkelighedens verden,« siger han.

Får brug for dem
Henrik Bach Mortensen, der er direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, mener, fordommene er tæt på at blive skudt i sænk.

»De moderne virksomheder har fundet ud af, at de er nødt til at satse på nydanskere, hvis de vil overleve. Der bliver mangel på arbejdskraft i fremtiden, og det betyder automatisk flere stillinger til indvandrere,« siger han og fortsætter:

Haader sender breve ud
»Men selvfølgelig opfordrer vi virksomhederne til at ansætte nydanskere. Derfor er vi også gået ind i samarbejdet med Integrationsministeriet om at sende breve ud til firmaer om, at de skal ansætte nydanskere.«

Henrik Bach Mortensen mener dog også, at nydanskerne selv har et ansvar for at få en god praktikplads. »De skal være fleksible, så de ikke kun går efter populære uddannelser som eksempelvis automekanikere samt være mobile, så de er villige til at tage en læreplads lidt væk fra storbyerne,« siger han.