Halvdelen af unge på førtidspension kan helbredes
Bliver der lavet om på kravene på førtidspension, er der mange penge at hente, fordi mange af de unge, der får tildelt den særlige pension, kan helbredes.
Bliver der lavet om på kravene på førtidspension, er der mange penge at hente, fordi mange af de unge, der får tildelt den særlige pension, kan helbredes.
Hvis politikerne ændrer det system, som efterlader tusindvis af unge mennesker med psykiske lidelser på en livslang førtidspension, så kan der være både en stor menneskelig og økonomisk gevinst at hente. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Mange af de syge bliver nemlig så raske med tiden, at de ikke behøver at den særlige pension. Det drejer sig om halvdelen, siger overlæge Morten Birket-Smith fra Liaisonpsykiatrisk Forskningsenhed fra Bispebjerg Hospital og baserer det på en analyse af unge med sindslidelser og daglig behandling af de unge.
LÆS OGSÅ:
- Jeg vil vurdere, at halvdelen af de unge under 30 år, der får tilkendt førtidspension på baggrund af en psykisk diagnose, kan blive helbredt, så de kan klare sig uden pension og i stedet gå i gang med et arbejde eller en uddannelse. Men det kræver, at man i rette tid kommer i gang med den rigtige behandling af dem i form af samtaleterapi og medicinering, siger han til Jyllands-Posten.
Lidelser som angst og depression er mulige at helbrede i 70-80 procent af tilfældene, vurderer professor i klinisk psykiatri ved Aarhus Universitet Poul Videbech.
LÆS OGSÅ:
F.eks. skizofreni er dog mere problematisk med omkring 20 procent af tilfældene, der bliver helbredt.
Psykiske lidelser er i dag årsag til mere end hver anden af de nye tilkendelser af førtidspension. Blandt de 18-29-årige står psykiske lidelser for 8 af 10 nye tilfælde. Snart vil regeringen komme med et forslag til, hvordan førtidspensionen kan reformeres.