Statsløse har ret til dansk statsborgerskab, selvom Politiets Efterretningstjeneste (PET) mistænker vedkommende for eksempelvis at ville begå terror.

Det slog justitsminister Karen Hækkerup (S) fast ved et samråd i Folketingets Indfødsretsudvalg tirsdag, skriver Jyllands-Posten.

Normalt fjernes personer fra et lovforslag om statsborgerskab, hvis PET på forhånd advarer mod det. Men i henhold til statsløsekonventionen er der mere lempelige krav til statsløse personer, der kun får afslag, hvis de er idømt mere end fem års fængsel eller specifikt er dømt for forbrydelser mod statens sikkerhed.

Det ville Karen Hækkerup i sin tid som retsordfører have ændret. Men det vil hun altså ikke længere, da der ifølge justitsministeren ingen »elastik« er til fortolkning.

»Vi må så lære at leve med det, som det er. Men derfor kan det godt stadig synes mystisk. Når jeg alligevel gerne vil svare ja til, at jeg nok har skiftet holdning og synes, at jeg er blevet lidt klogere i denne sag, er det, fordi jeg for det første nu ved, at selv hvis vi gerne ville ændre konventionen, så ville vi aldrig komme igennem med det,« sagde hun ifølge Jyllands-Posten under samrådet.

Hun tilføjede, at andre lande ville kunne misbruge det, hvis alene en mistanke om kriminalitet bliver nok til at afslå statsborgerskab til statsløse.

Venstres indfødsretsordfører, Jan E. Jørgensen (V), siger til Jyllands-Posten:

»Det er befriende ærligt, at man ikke sådan skal hive ordene ud af hende, som man skulle med hendes forgænger Morten Bødskov (S). Men det er meget skuffende, at hun ikke vil gøre så meget som et forsøg på at få ændret konventionen«.

Siden 2011 er det ifølge avisen mindst to gange sket, at statsløse har fået statsborgerskab, selv om PET har advaret mod det.