Søndag offentliggjorde hackerne de mange data på pirat-hjemmesiden Pirate Bay.

- Derfor har vi også valgt at politianmelde hackerne. Vi har deres ip-adresser, som er den internetadresse, som peger hen på deres computer, så vi ved godt, hvor de bor. Men det vil jeg ikke fortælle offentligheden, siger kontorchef Carsten Ingerslev, der ansvarlig for CVR-registeret under Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Hackerangrebet er angiveligt det angreb, hvor der er stjålet flest data i Danmarks-historien. Angrebet skete fordi man på CVR-registeret midlertidigt havde fjernet en begrænsning i, hvor mange data man kunne søge.

- Midt i juni er der nogle, der trænger ind i vores system og får fat i alle de data. Det drejer sig om offentlige virksomhedsoplysninger, så der er altså ingen fortrolige oplysninger. Normalt tager vi betaling, når vi sælger dataene samlet i store filer, og derfor er vi selvfølgelig ærgerlige over, at nogen har hacket sig ind og taget dataene, siger Carsten Ingerslev til B.T.