Syge danskere har udsigt til mørkere og mere nøjsomme tider, hvor tilstrømningen af ressourcer og penge fra de offentlige kasser til sundhedsvæsenet vil være langt mindre gylden end i de forudgående 10-15 år.

Det er ifølge Berlingske vurderingen blandt fagfolk og sundhedsøkonomer, efter at regeringen har præsenteret sit 2020-udspil, hvor der bebudes en meget stram styring af de offentlige udgifter med meget lave vækstrater.

Ifølge et skøn fra professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen betyder udspillet, at væksten i sundhedsvæsenet næppe bliver højere end 1-1,2 pct. om året. Det er væsentligt mindre end i de forudgående år, hvor væksten i sundhedsudgifterne nogle år var på 3,5 pct., og hvor sundhedsvæsenet var tildelt en fortrinsstilling foran andre velfærdsområder.

- Det er et markant signal om, at der også er smalhals for sundhedsvæsenet. Hvis man ser på 2020-udspillet, har sundhedsvæsenet ikke en nær så prominent plads, som det havde i den tidligere VK-regerings genopretningsplan – og i øvrigt i S og SFs udspil »Fair Løsning«, hvor der decideret var sat ekstra milliarder af til sundhedsvæsenet, siger Kjeld Møller Pedersen til Berlingske.

I det nye udspil er meldingen, at den offentlige vækst skal holdes på 0,8 pct. om året. Men der arbejdes også på at udvide råderummet ved bl.a. at hente fem mia. kr. via en moderniseringsplan for den offentlige sektor samt yderligere et milliardbeløb via andre reformer. Men det er uafklaret, hvor mange af disse penge, der evt. skal gå til sundhedvæsenet, og hvor meget der skal gå til »ungdomsuddannelser og andre udmærkede formål«, konstaterer Kjeld Møller Pedersen.

I moderniseringsdelen lægger SRSF-regeringen bl.a. op til at forbedre produktiviteten på sygehusene, som i dag svinger en del fra hospital til hospital.

Desuden tager man fat på en prioriteringsdiskussion om, at nogle ydelser på sundhedsområdet måske ikke længere skal være gratis, og at det kan komme på tale at indføre brugerbetaling. Med henvisning til praksis i Sverige nævnes eksempler som brystforstørrende operationer, fjernelse af løs hud på øjenlåg, behandling for stritører og lignende ydelser, som »ikke direkte retter sig mod forbedringer af borgernes sundhedstilstand«.

Eksemplerne vækker dog undren, da brystforstørrende operationer i Danmark i forvejen, som hovedregel, betales af patienterne selv, og der er også allerede taget skridt til at indføre brugerbetaling på øjenlågsoperationer af kosmetiske årsager, ligesom de økonomiske gevinster ved brugerbetaling på de nævnte områder vil være i småtingsafdelingen, vurderer Kjeld Møller Pedersen.