Kedeligt. Dårligt. Amatører. Sig undskyld.
Dommen over Formel 1s nye kvalifikations-format er hård fra alle sider, efter at det lørdag fik debut ved årets første grandprix i Australien.
For her herskede kaos, hvor kørerne ikke nåede ud i tide til at sætte tider. Og mod afslutning af den såkaldte Q3 skete der absolut ingenting i de sidste minutter, der ellers var fabrikerede til at skulle have været en spændende knockout-fase om de forreste placeringer.
OG HAR DU FÅET SET CHATTEN MED BTs FORMEL 1-EKSPERT PETER NYGAARD? HER DISKUTERES FORMATET OGSÅ
Red Bull-bossen Christian Horner lægger ikke bånd på sig selv over for BBC:
»Det kvalifikations-format virkede ikke for mig, og vi bør sige undskyld til fansene. Det blev ikke noget stort show. Vi må lære af det og ikke bare stikke hovederne i jorden. Jeg vil foretrække at gå tilbage til det gamle format,« siger Christian Horner.
Formel 1-verdensmester Lewis Hamilton siger til Sky Sports:
»Jeg savner de gode gamle dage, hvor man bare skulle køre og køre og køre i kvalifikationen. Det her med at skulle ud og køre én god omgang lyder godty, men som folk vist sagde, så ville det overhovedet ikke være spændende for fans.«
En lang stribe af Formel 1-kørerne harsamme kritiske holdninger, da de blev spurgt ind til det efter kvalfikationsrunden. Ferrari-kører Sebastian Vettel siger, at det ’ikke var et godt format’.
McLaren-køreren Fernando Alonso er lidt mere forbeholden.
»Vi skal nok give den lidt mere tid. Det virker til at være en fordel for de gode hold, for de skal ikke bruge så mange dæk i Q1, så for os er det ikke det rette,« sagde Fernando Alonso.
Formel 1-legenden Niki Lauda konkluderer, at formattet er forfærdeligt og bør ændres med øjeblikkelig virkning.
»Folk kan begå fejl. Det her en stor fejl,« siger Niki Lauda.
Selv Formel 1-ejeren Bernie Ecclestone er stærkt kritisk efter lørdagens kvalifikation.
»Jeg har ikke været begejstret på noget tidspunkt. Det var noget lort. Men det er det, vi har, indtil vi ændrer det,« siger Bernie Ecclestone ifølge Autosport.
Og kritikken hagler også ned over formattet fra både nuværende og tidligere racerkørere samt fra motorsportsjournalister.
Journalist Edd Straw fra Autosport.com: »Hvad der skete i kvalifikationen var totalt forudsigeligt. Endnu en regel baseret på nul analyse. Amatøragtigt.«
Journalist Glenn Freeman fra Autosport: »Det er den værste regelændring, som Formel 1 længe har lavet. Pinligt.«
Racerkører James Calado: »Virkelig kedeligt og dårligt Formel 1-kvalifikation. Det skal laves om. De enkelte gode omgang skal tilbage.«
Journalist Daniel Johnson fra Telegraph: »Ingen på banen i de sidste tre minutter. En total katastrofe. Hamilton i pole position.«
Blogger og journalist James Allen: »Den generelle følelse her er, at Q1 og Q2 var nogenlunde ok, men Q3 var et stort rod. Det var fint, som det var før, så måske skal vi gå tilbage til det gamle format i Q3.«
