Anklageren udtalte, at hun er særdeles godt tilfreds med dommen, mens forsvaret mente, at der er tale om en hård dom, og at det ikke er rimeligt, at den dømte fortsat skal sidde varetægtsfængslet. Jesper Mikkel Rasmussen accepterede dommen, men kærede den fortsatte varetægtsfængsling til landsretten.

Han er tidligere idømt ni måneders fængsel for sexkrænkelser, men slap med tre måneder på betingelse af, at han indgik i sexologisk behandling. De ni måneders fængsel indgår i hans nyeste dom.