Det mangeårige medlem af Hells Angels, Ole Bonnesen Nielsen - også kaldet 'Ost' - er med til at åbne den nye rockerklub Satudarah i Danmark.

Det siger flere kilder med indsigt i rockermiljøet til BT. Ole Bonnesen Nielsen bekræftet selv sin tilknytning til Satudarah, da BT spørger ham om den meget omdiskuterede rockerklub, der siges at være i gang med at etablere en afdeling i Værebro.

- Det er ikke mig du skal tale med. Du skal tale med vores talsmand?

Hvem er jeres talsmand?

- Giv mig dit nummer, så kan det være du bliver kontaktet, når der er noget nyt. I må have tålmodighed. Der kommer noget fredag eller lørdag, siger Ole Bonnesen, da BT ringer til ham.

Ifølge kilder med indsigt i rockermiljøet trådte Ole Bonnesen Nielsen ud af Hells Angels for et stykke tid siden. Han er ifølge BTs oplysninger ikke i såkaldt Bad Standing. På sin åbne facebookprofil er Ole Bonnesen Nielsen fortsat venner med en række topfigurer i HA.

Satadurah har i et stykke tid annonceret på sin hjemmeside, at de vil åbne en afdeling i Danmark. I den sidste uges tid har der floreret forskellige rygter om, at forskellige grupperinger skulle være optaget i Satudarah og at afdelinger er på vej i flere byer.

21. december 1985 skød og dræbte de to rockere bullshit-rockeren Anker Walther Marcus - kaldet 'Høvding' på Café Nemoland. Den nu afhoppede rocker Dan Lynge var også til stede, men deltog ikke i skyderiet og er aldrig blevet dømt i sagen.

I 2003 stod Ole Bonnesen Nielsen og Rene Nøddeskov Ludvigsen frem i Ekstra Bladet og fortalte om drabene, som de hævder skete i nødværge.

De to rockere fortalte, at de blev truet med en pistol og bedt om at tømme deres lommer af Høvding, da de gik ind på Nemoland. I panik trak de deres pistoler og tømte deres magasiner.

Retsmedicinske undersøgelser viste, at Anker Walther Marcus blev ramt i hovedet og på overkroppen af 8 skud fra en 9 mm pistol. Uheldigvis ramte et af projektilerne også den 20-årige christianit Lars Michael Larsen, der sad ved et bord i lokalet. Han blev ramt direkte i munden og døde af skudsåret.

Ole Bonnesen Nielsen og Rene Nøddeskov Ludvigsen blev begge løsladt i 1997 efter at have afsonet 11 års fængsel.