Gymnasier opdeler stærke og svage elever
Et svingende fagligt niveau på landets gymnasier får nu nogle gymnasier til at dele eleverne.
Et svingende fagligt niveau på landets gymnasier får nu nogle gymnasier til at dele eleverne.
Der er så stor forskel på mange gymnasieelevers faglige niveau, at en række gymnasier er begyndt at dele eleverne i flere fag i A- og B-hold - de stærke på et hold og de svage på et andet hold.
Ifølge gymnasierne er det en direkte konsekvens af, at stadig flere unge går i gymnasiet, og at forskellen på de dygtigste og de dårligste elever i dag gør det svært at undervise en hel klasse på samme måde, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.Opdelingen sker blandt andet på Haderslev Katedralskole, hvor HF-elever screenes og placeres på forskellige hold i matematik, engelsk og dansk.- Vi forsøger at tage hånd om eleverne, som kommer med meget forskellige forudsætninger, og især på hf kommer der mange, som føler, at de er nødt til at tage en uddannelse. Dem prøver vi at møde med den rette undervisning, siger rektor Lars Kofoed-Jensen, som understreger, at alle elever bliver målt på lige fod til eksamen.Det samme sker blandt andet på Ørestad Gymnasium, Falkonergårdens Gymnasium & HF og på Fredensborg Gymnasium. Her er erfaringerne ifølge rektor Peter Kuhlmann, at især de svage elever løftes.
- Før var det ikke velset at niveaudele, men det er på vej frem. Det handler ikke om at skabe et A- og et B-hold, men om at møde eleverne, hvor de er, frem for at sigte mod at ramme hele klassen, siger han til Jyllands-Posten.
BNB