For Kenneth Olsen er tvillingebroderen Morten Olsens OL-guld og gennembrud på landsholdet lige så stort, som hvis han selv havde stået øverst på podiet i Rio.

Morten Olsen er nærmest blevet folkeeje efter sine præstationer ved OL i Rio. Her markerede han sig som en profil på det håndboldlandshold, der søndag aften vandt guld ved at besejre de regerende verdensmestre og olympiske mestre fra Frankrig.

Gennembruddet på landsholdet har været godt 10 år undervejs for den 31-årige playmaker, der fik debut på landsholdet i 2006, men som først ved de olympiske lege i Brasilien fik sin slutrundedebut. Vejen dertil har været fuld af bump. Det har skader og frasortering som en af de sidste før slutrunderne medvirket til.

Ved sin side har han dog haft sin tvillingebroder, Kenneth, der altid har støttet ham, også når det så sort ud, som for eksempel da en skulderskade i 2008/2009-sæsonen holdt Morten Olsen på sidelinjen i et halvandet år.

Derfor var det en umådelig glad og stolt tvillingebroder, BT mødte dagen efter OL-triumfen.

»Det betyder rigtigt meget for mig, for han har været så mange ting igennem for at nå hertil. Det har påvirket ham, men også mig, fordi vi står hinanden rigtig nær, så når han oplever noget modgang, oplever jeg også modgang,« siger Kenneth Olsen.

BT mødte ham på Fysioterapi Herlev, hvor han arbejder som fysioterapeut. Et hverv, han har fundet sig til rette i, efter han droslede ned for sin egen håndboldkarriere, hvor han spillede venstre fløj, for seks år siden. Olsen-brødrene har af flere omgange været holdkammerater i flere klubber, og de var med til at vinde U21-VM for Danmark i 2005.

»Det var meget specielt, fordi vi begge to var med,« siger Kenneth Olsen, der aldrig selv nåede på seniorlandsholdet.

Kenneth Olsen, der i dag slår sine folder i 1. divisionsklubben HØJ og nu spiller playmaker ligesom sin bror, er dog på ingen måde bitter over, at det er Morten og ikke ham selv, der står med en OL-guldmedalje om halsen.

»For en fem-seks år siden ville jeg have været sindssygt misundelig. Vi har altid snakket om, at vi skulle spille i Bundesligaen og vinde OL-guld osv., så vi havde de samme mål og de samme drømme. Jeg nåede det ikke, men for mig er det lige så stort, at han nåede det. Det har ligesom været en fælles mission. Vi skulle være professionelle håndboldspillere, og vi skulle opnå det største, man kunne opnå. Det har han klaret, og det er lige så stort for mig, som hvis jeg selv havde gjort det,« siger den yngste halvdel af tvillingeparret.

Kenneth har også haft en hånd med i spillet forud for gennembruddet under OL-slutrunden. I foråret brugte han sine kompetencer som fysioterapeut til at hjælpe sin bror, da Morten Olsen kæmpede med en fibersprængning i læggen, som han ikke kunne få bugt med i sin tyske klub Hannover-Burgdorf. Morten Olsen fik fri af sin klub i 14 dage, som han tilbragte hos Kenneth i Tune på Sjælland. Kenneth behandlede sin bror et par gange om dagen på klinikken i Herlev lidt nord for København, og siden har Morten Olsen ikke mærket noget til lægskaden.

»Det vil jeg da klappe mig selv lidt på skulderen over. Morten elsker jo at træne, så med ham gælder det om at holde ham lidt igen, så han ikke træner for meget. Han er jo vanvittigt professionel, og for ham betyder det, at han mister et eller andet, hvis han ikke træner,« siger Kenneth Olsen, der under OL-turneringen har støttet Morten med sms-beskeder tre-fire timer før hver kamp.

Finalen mod Frankrig var ingen undtagelse. Her skrev Kenneth i en lang besked blandt andet: ’Du har altid haft evnerne, aldrig haft muligheden. Nu er den der, og jeg ved, du griber den, som du altid gør’.

Kenneth rømmer sig under oplæsningen af beskeden, som han har fundet frem på sin telefon.

»Nu bliver jeg rørt, fordi jeg sidder og læser den. Det gjorde jeg også, da jeg skrev den.«

Beskeden sluttede han af med et ’jeg elsker dig’, og svaret fra Morten Olsen, der ligesom sin bror er stor Brøndby-fan, lød: ’Sådan Brøndby!!!’, med henvisning til Brøndbys storsejr på 7-0 over AGF i Superligaen i søndags.

»’Okay, det bliver en god kamp’, tænkte jeg, for hvis han skriver sådan noget, så har han virkelig overskud, men samtidig tænkte jeg også, ’du skal spille OL-finale, hvad fanden laver du’,« siger Kenneth og griner.

Med Morten bosat i Tyskland og Kenneth i Danmark ses de to brødre, der kom til verden med ét minuts mellemrum i 1984, ikke så tit, som de gerne ville. Mens de aldrig har været konkurrenter på håndboldbanen, hvor de spillede to forskellige positioner, kan konkurrencementaliteten godt blusse op, når det gælder vinsmagning, golf og styrketræning. Værst går det for sig, når mandlen skal findes i risalamanden til jul.

»Hvis der er noget, vi kan hovere over, så er det vinsmagning, og hvem der får mandlen i risalamande. Det er et større cirkus derhjemme, når vi får risalamande til jul,« fortæller Kenneth Olsen, der er hurtig til at pointere, at han vandt den årlige vinsmagning sidste gang.

Hvem får så mandlen?

»Jeg får den altid, for jeg er yngst, så jeg må tage først, og det er noget, som har generet Morten de sidste 20 år, at jeg er yngre, end han er – bare det der ene minut synes han er meget uretfærdigt.«

Inden BT forlader Fysioterapi Herlev viser Kenneth Olsen sin tatovering på venstre skulder. Det er et billede af ham og Morten, som skal forestille storebroren, der passer på lillebroren. Figurerne er taget fra musikvideoen til sangen ’Rocket Brothers’ af Kashmir.

»Det er en sang, vi har sammen, som betyder rigtig meget for os. Inden kampen i går (søndag, red.) sendte han et skærmbillede, hvor jeg kunne se, at han hørte den sang. Det er Mortens måde at fortælle mig, at han tænker på mig,« siger Kenneth Olsen, der fik lavet sin tatovering i 2010.

»Det var meget naturligt for mig, at jeg skulle have en tatovering af mig og ham.«

’Han betyder alverden for mig’


Af naturlige årsager gør ordsproget ’som brødre vi dele’ sig måske endnu mere gældende hos søskende, der er født samme dag. Ifølge den 31-årige danske håndbold-guldhelt Morten Olsen er det også tilfældet for ham og hans tvillingebror Kenneth Olsen.

De er selvsagt lige gamle, de ligner hinanden på en prik, og så har de fulgtes ad gennem tykt og tyndt i mange år. Især på det sportslige plan gik der længe, før de grundet omstændighederne måtte ’gå hver til sit’.

»Hvis man ser håndboldmæssigt på det, så har vi været af sted til alting sammen. Vi har haft den samme udvikling karrieremæssigt langt hen ad vejen, vi har vundet U-VM sammen, spillet på klubhold sammen i mange år, og det er egentlig først her til sidst, hvor jeg tog til udlandet, at vi ikke er så meget sammen, men personligt er vi meget ens. Det siger sig selv, når vi er tvillinger,« sagde Morten Olsen efter gårsdagens pressemøde i Rio.

Søskende har som oftest tætte bånd og en særlig indbyrdes forståelse, men hos tvillinger er det bare noget særligt, fortæller Morten Olsen.

»Vi har samme humor og forstår hinanden, som nok meget få mennesker gør. Det føles altid meget rart og meget afslappet, og der er ikke det, vi ikke kan lave sammen. Han betyder alverden for mig.«

Hvad har det betydet, at I har haft hinanden i store dele af din karriere?

»Det er svært at sige, jeg har jo ikke prøvet andet. Men det er selvfølgelig rart, at man altid har haft en ved sin side, og en man altid kunne støtte sig til.«