Den dansk/italienske kok kalder Big Brother for sit livs oplevelse, men indrømmer samtidig, at han var ved at få nok af dansk kål.

- Altid fik vi den samme mad, kål og kål og kål. Jeg har taget 4-5 kilo på, fordi vi ikke anede, hvad vi skulle lave de første 3-4 uger, siger Guido.

Han kommer til at savne meddeltagerne Umar, den 27-årige fitnessinstruktør og ’Hønse’, bedre kendt som Henrik fra Thyborøn.

- Men jeg kommer ikke til at savne Big Brother. Han bestemte alt. Hvad vi skulle lave, hvornår vi skulle spise, tisse og sove. Nu glæder jeg mig til at være alene, uden kameraer og mikrofoner.

Og så alligevel ikke helt. For ude på den anden side af huset ventede kæresten Nanna og hans bedste ven.

- Jeg kunne ikke spille spillet mere. Jeg savnede min kæreste og min familie for meget. Jeg har drømt om min kæreste morgen og aften, men til sidst kunne jeg slet ikke huske hendes ansigt. Men hun så dejlig ud. Hun havde tabt 4-5 kilo, og jeg havde taget 4-5 kilo på, griner han.

Som det første i dag mandag skal han ringe til sin far, der bor i Kina og sin søster og mor, der bor i Italien. Og det italienske islæt fornægter sig heller ikke hos Guido, hvis navn er slang for ung amerikaner med italiensk blod i årene – og med en stor kærlighed til sin trimmede krop og sit slikkede hår.

Hedder du virkelige Guido?

- Ja, det er et gammelt navn, som alle hedder i min familie. Der er vist ikke andre end os, der bruger det længere. Men prøv at høre her, min fætter er arbejdsløs, der er ikke noget smart over ham. Og se på mig...