Sørg for sammenhæng

Snak om sex, når det passer ind i en sammenhæng. For eksempel når I har set en film, hvor der var sex-scener, eller hvis der er en reklame, som har seksuelle undertoner. På den måde bliver det til en mere naturlig samtale.

Du må gerne være usikker

Du må godt svare: ’Det ved jeg ikke’ eller vise din overraskelse, hvis du opdager, at der er noget, du ikke selv ved. Det kan gøre det nemmere for begge parter, hvis du viser, at du også er usikker.

Drop forbud

Lad være med at bestemme alt i alle henseender og lave forbud mod f.eks. porno. Det er vigtigt, at dit barn finder sine egne grænser, og det sker kun, hvis du er med til at respektere dem.