{embedded type="node/multipage_article" id="20028817"}


Kunder, der har tabt penge på Cimber Sterlings konkurs, kan redde en stor del af pengene ved at trække billetprisen fra i skat. Se her hvordan.

Men billetter købt på dankort uden konkursforsikring er helt sikkert tabt, men en stor del af pengene vil altså kunne reddes via selvangivelsen på grund af den ikke særlig kendte kursgevinstlov fra januar 2010.

Dog indeholder loven en bagatel-grænse på 2.000 kr., som betyder, at billetter til en værdi under dette beløb ikke kan trækkes fra.

Har én person købt flere billetter, der tilsammen koster mere end 2.000 kr., kan hele beløbet dog alligevel trækkes fra. Hvis en mor eksempelvis har købt fire billetter til 600 kr. til sin familie, kan hun i alt trække 2.400 kr. fra på selvangivelsen, selvom hver enkelt billet koster mindre end bagatelgrænsen.

Beløbet skal skrives ind cirka en tredjedel nede på selvangivelsen under overskiften 'Kapitalindkomst' og i rubrikken 'Anden kapitalindkomst', herunder avancer af finansielle kontrakter. Renteindtægter af pantebreve der ikke er i depot. Negativt beløb angives med minus.

Det er meget vigtigt at skrive et minus foran beløbet, idet der er tale om en negativ indkomst. Moren i eksemplet ovenfor ville altså skulle skrive "-2400".

For langt de fleste vil skatteeffekten af tabet være 33 pct. Det vil sige, at en tredejdel af det tabte beløb vil blive reddet af Skat.

Moren, som har tabt 2.400 kr. vil altså efter al sandsynlighed få en skattebegunstigelse på 793 kr.

For enkelte personer, som har en stor, positiv kapitalindkomst typisk i form af renteindtægter, vil skattebesparelsen være på op til 45 pct. Det gælder imidlertid kun, hvis den positive kapitalindkomst overstiger 40.000 for enlige og 80.000 for ægtepar. For langt de fleste er det ikke relevant. da det er mest almindeligt at have negativ kapitalindkomst.

Det står endnu ikke helt klart, om det er nødvendigt, at henvende sig til kurator og fortælle, at man har tabt penge, før tabet er fradragsberettiget. Det vil man normalt skulle gøre, ved såkaldte fordringer til et konkursbo.

Uanset hvad, vil det sandsynligvis ikke være på selvangivelsen for 2012, at man skal anføre tabet.

Fradragsretten er først en realitet, når konkursboet er gjort op, og det er hundrede procent sikkert, at pengene er tabt, og det er det først i juridisk forstand, når kurator er færdig med at afvikle Cimber Sterling.

Det kan imidlertid være muligt at fremskynde processen ved at realisere tabet, anfører partner i PWC og skatteekspert Søren Bech. Det kan man gøre ved at sælge fordringen - forenklet sagt flybilletten - til en tredjemand. Idet den er nul kroner værd, vil man kunne konstatere et tab ved salget, og dermed - muligvis - kunne trække billetprisen fra allerede i år.

Mikael Busch har skrevet en bog om Knud og Vera. Han var dansker, og hun var tysker. De elskede hinanden, men han spionerede imod hende for Stasi. Det er simpelthen en helt ustyrlig fremragende og rystende bog.