Skilsmissebørn har det bedst, når de er lige meget hos mor og far. Det tvinger nemlig eks’erne til at samarbejde. Det konkluderer en ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI, red.).

Skilte forældre har ellers måttet høre for, at de handlede mere efter egne behov end barnets tarv, når de valgte en 50/50-samværsordning, hvilket bygger på en indforstået konsensus om, at børn trives bedst med én fast base og bliver stressede og rodløse af at skulle frem og tilbage mellem mor og far.

En konsensus, der nu bliver tilbagevist af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, der fastslår, at børn, der er lige meget hos mor og far, har det bedre end andre skilsmissebørn.

Med BT PLUS får du:

Tæt på

Børnenes hverdag skal fungere lige godt både hos mor og far, så de bør bo tæt på hinanden og tæt på barnets venner, skole og fritidsaktiviteter. Der skal også være tøj, playstation osv. begge steder.

De skal ikke bo i en kuffert. Derfor er det også vigtigt, at der skabes genkendelighed i begge hjem, når man skiller familien ad. Det må ikke være det velkendte værelse og så et helt fremmed. Det skaber uligevægt.

Søskende

Split ikke søskendepar. De kan være hinandens faste holdepunkt i en skiftende hverdag.

Voksen-problemer

Det er irriterende, hvis eks’en ikke vil betale en del af barnets vinterjakke. Men børn skal ikke involveres i voksen-problemer. Det er strengt forbudt at bagtale eks’en overfor børnene. De er loyale. De holder op med at fortælle om far, hvis de fornemmer, at mor vil bruge det imod ham.

Tivoli-far og sur mor

Der skal være hverdag begge steder. Det må ikke være sådan, at den ene har hyggerollen, og den anden er den sure opdrager.

Lav faste aftaler

- om byttedag, jul, ferie, opdragelse og lignende. F.eks. at eks’en altid får buddet, før man beder bedsteforældrene om at passe. Det er en lurende konfliktrisiko, hvis ikke der er klare aftaler at forholde sig til.

Du laver også fejl

Det minimerer konflikter, hvis begge erkender, at ingen af dem er ufejlbarlige. Ja, eksen gør nogle skøre ting mht. opdragelse, men det gør du også. Det ville I sikkert også være uenige om, hvis I stadig var sammen.

Bland dig udenom

Medmindre barnet fejlernæres eller fryser jammerligt, så rager det ikke dig, hvad din eks putter i madkassen, eller hvordan barnet er klædt på. Det er en præmis ved en skilsmisse, at man ikke længere har ret til at blande sig i, hvordan den anden gør tingene. Det er respektløst.

- Der er kvinder specielt stride. Vi synes selv, at vi kan hoppe direkte ind i mandens jordbærbed og diktere, hvad der er rigtigt og forkert, siger Mette Haulund, der selv har oplevet skilsmisse og at skulle få samværsordning til at fungere.

Forskel på børn

Deleordningen fungerer i nogle familier - ikke i andre. Det vigtigste er at se på ens barns behov. Nogle kan kapere mere omskiftelighed end andre. Mange oplever også, at børnene hellere vil nøjes med at bo ét sted, når de bliver teenagere.

Ifølge SFI-analysen om skilsmissebørns samværsordninger, så er det bedst, hvis forældrene er fleksible og ændrer ordning efter barnets behov.

Fra 11-15-års alderen mere end halveres andelen af børn, der bor lige meget hos begge forældre. De fleste forklarer som årsag, at barnet gerne ville være mere fast hos den ene forælder, og det var begge så lydhøre overfor.

Sæt dig i barnets sted

Overvej: Kunne du selv leve på den måde, som du beder dit barn om? Hvis ikke, så er ordningen uholdbar og skal ændres.

Vær fleksibel

Der skal være fleksibilitet, og man skal lytte til børnene. F.eks. kan der være behov for at rykke aftaler, hvis der er familiearrangement i fars familie, mens man skal bo hos mor. Det skal være muligt at overnatte der, hvor det er mest praktisk. De små ting i hverdagen skal ikke være et problem.