- 20 pct. af de sager, som vi sidder med i denne periode, er turistmaver. Der skal så lidt til at slå dem ud, for man spiser jo pludselig ting, som man ikke plejer at spise, og hygiejnen er ikke den samme, som vi er vant til i Danmark. Samtidig gør varmen også, at man har tendens til dehydrering, siger hun.

Hos Europæiske kender man alt til de sarte maver, som sammen med øre- og luftvejsproblemer, samt allergi og hudlidelser rangerer højt på listen over sygdomme på ferien.

- Mange får øreproblemer af at bade i poolen eller halsbetændelse af aircondition, siger Mark Bartram fra Europæiske.

Mange må derfor et smut forbi den lokale læge for at komme på benene igen. Selvom det kan være nødvendigt at se lægen, mener formand for de Praktiserende Læger Henrik Dibbern dog, at man skal være påpasselig med at fylde sig med udenlandsk medicin.

- Mange steder i udlandet behandler de med alt for avanceret antibiotika, i forhold til den vi bruger i Danmark. Så snart vi er syd for Alperne, er det hovedsageligt den avancerede antibiotika, som de bruger, og den er alt for skrap i forhold til de sygdomme, den bruges til at behandle med, siger han.

I værste fald kan den skrappe antibiotika gøres os immune, så vi næste gang en blærebetændelse rammer os, ikke kan slå den ned med penicillin.

- Man kan ikke sige til folk, at de ikke skal se lægen, men det er vigtigt, at man ved, at behandlingen i udlandet ofte er mere omfattende end herhjemme, og det er ikke nødvendigvis hensigtsmæssig, siger Henrik Dibbern.

Han anbefaler i stedet, at man ruster sig godt hjemmefra ved at have et ordentligt rejseapotek med på turen, så man undgår at indtage udenlandsk medicin, som man ikke aner, hvad er, og som kan være farligt.

- Det kan være en god idé at have et præparat med mavesyrebakterie med, til når man får problemer med maven. De gange, jeg selv rejser til Egypten og lignende steder, tager jeg altid selv antibiotika med, hvis det skulle blive nødvendigt. Man ved aldrig helt, hvad det er, man får i udlandet, og derfor foretrækker jeg at have noget med for en sikkerheds skyld. Hvis nogle af mine patienter skal afsted til f.eks. Egypten, tilbyder jeg selv, at de kan få en recept på noget antibiotika, siger Henrik Dibbern.

Det gør dig syg: Flåtbid giver borrelia og hjernehindebetændelse, maveproblemer fra grillen, hvepsestik, myggestik, transportsyge og diverse skrammer. Ekstra rejseapotek: Flåtkort, -tang eller pincet

Spanien

Det gør dig syg: Bakterier i vand, isterninger og maden, dårlig hygiejne, aircondition, beskidt badevand, mæslingeudbrud, myggestik og den kraftige sol. Ekstra rejseapotek: Mæslingevaccine inden rejsen, antibiotika og ekstra solcreme.

Grækenland

Det gør dig syg: Bakterier i vand, isterninger og maden, dårlig hygiejne, aircondition, beskidt badevand, myggestik og den kraftige sol.

Ekstra rejseapotek: Antibiotika

Frankrig

Det gør dig syg: Større mæslingeudbrud i landet kan smitte, bakterier i badevand og maden.

Ekstra rejseapotek: Mæslingevaccine inden rejsen, antibiotika

Ukraine, Polen og Østeeuropa

Det gør dig syg: Flåtbid, mæslinger, bakterier i vand, mad og ved store samlinger af folk.

Ekstra rejseapotek: Mæslingevaccine inden rejsen, antibiotika, flåttang, -kort eller pincet.

Egypten

Det gør dig syg: Bakterier i badevand, mad, vand, isterninger og generelle hygiejneforhold, solens kraftige stråler, aircondition.

Ekstra rejseapotek: Antibiotika

Tyrkiet

Det gør dig syg: Bakterier i badevand, mad, vand, isterninger og generelle hygiejneforhold, solens kraftige stråler, aircondition.

Ekstra rejseapotek: Antibiotika

Thailand og Østen

Det gør dig syg: Bakterier i badevand, mad, vand, isterninger og generelle hygiejneforhold, solens kraftige stråler, aircondition, myggestik..

Ekstra rejseapotek: Antibiotika, køb myggebalsam lokalt, der har særlige ingredienser mod de sygdomme myggene bærer i disse lande, og husk støttestrømper til flyveturen.

New York

Det gør dig syg: Hotelophold, hvor der er væggelus, bakterier fra f.eks. metro og andre steder, hvor store grupper er samlet, vabler af lange gåture.

Ekstra rejseapotek: Brug evt. støttestrømper på flyveturen, så du undgår væskeansamlinger.

Gode råd: Ferie uden sygdom

Solskoldning: Hold dig i skyggen midt på dagen, hvor solen er kraftigst eller dæk huden til og brug solcreme med minimum faktor 15. Smør altid huden igen, når du har badet. Vand og sand reflekterer solens stråler, selvom man er i skygge.

Hornhindebetændelse: Solen stråler kan give hornhindebetændelse. Husk solbriller med UV-filter.

Diarré: Roskildesyge, salmonella-, campylobacter- eller e. coli infektion er den hyppigst forekommende sygdom på ferien. Er man på eksotiske feriemål, kan der også være tale om tyfus, kolera og hepatitis A, som også viser sig ved diarré. Undgå buffet og gadekøkkener. Det er en bakteriebombe, når maden står udenfor i timevis. Salat er ofte skyllet i bakteriefyldt vand og desuden tilberedt på borde, der er beskidte. Bestil altid mad, der er godt gennemstegt, og drop vand fra hanen og isterninger. Drik masser af væske, f.eks. te med sukker, juice med mineralvand, og spis evt. et stoppemiddel. Søg læge, hvis afføringen er blodig, eller der er høj feber.

Infektioner: Sørg for at købe myggebalsamen lokalt, da man i de udenlandske medikamenter har særlig virkning mod disse infektioner.

Flåtbid: Borrelia og centraleuropæisk hjernebetændelse (TBE) er den værste konsekvens af flåtbid. Flåter opholder sig i tæt bevoksede områder og i højt græs. Tjek altid for flåter i armhulen og lysken. Fjern flåten med en pincet eller et flåtkort. Sørg for at få hele flåten ud og ikke kun kroppen. Kommer der rødme eller sårdannelse, der hvor flåten har siddet, bør man kontakte lægen med det samme.

Kilde: SSI

Krisen gør dig syg på ferien

En hovedpine kostede blindtarmen og et myggestik blev behandlet med binyrebarkhormon. Det lyder som en dårlig joke, men for tusindvis af turister bliver mareridtet hvert år til virkelighed, når de tager afsted på ferie og stifter bekendtskab med de lokale læger.

Behandlingerne koster tusindvis af kroner, som den offentlige sygesikring, rejsebureauet eller i værste fald turisten selv må punge ud med. Værst er det dog, at overbehandlingen kan give langvarige bivirkninger som f.eks. at vi bliver immune overfor antibiotika.

Det bekymrer formand for de praktiserende læger Henrik Dibbern, der udemærket kender til overbehandlingen på de populære feriesteder.

- Jeg har selv oplevet i min praksis, at folk kommer hjem og fortæller, hvordan de er blevet behandlet i udlandet, hvor der har været alt for mange undersøgelser og omfattende behandling for en relativ ukompliceret sygdom, siger han.

Hvert år går SOS International på vegne af den offentlige sygesikring ind og vurderer 660.000 sager for, hvor vidt der er belæg for de store udgifter, som de udenlandske læger har taget betaling for. Ialt 250 millioner kroner lykkedes det dem sidste år at skære af de oprindelige udgifter, efter de gik i dialog med de opfindsomme læger, der f.eks. tager betaling for unødvendige blodtryksmålinger eller speciallæger, der på intet tidspunkt har været til stede under behandlingen.

I år kan danske turister se frem til en endnu hårdere kurs fra lægerne i de pressede sydeuropæiske lande, hvor finanskrisen øger opfindsomheden for at tjene en ekstra skilling, ifølge Søren Hedegaard fra SOS International:

- Vi har set græske læger, der tager deres lægetaske under armen og går rundt på hotellerne, hvor de tager en tur rundt om poolen og finder den første og bedste mand over 50, som de fortæller, at han ser lidt bleg ud, og så giver de ham lige en lille indsprøjtning. Hvis man er heldig, er det saltvand, som de tager 50 euro for, og er man uheldig, så er det noget andet snask, siger han. 

Tricket er kendt flere steder i Europa og ikke mindst Bulgarien, hvor SOS International sidste år måtte sætte hårdt ind for at stoppe overbehandlingen. Men også uden for Europas grænser oplever rejseforsikringsselskaberne problemet. Særligt Tyrkiet og Egypten har haft flere af den slags tilfælde, beretter Mark Bartram fra Europæiske.

- Vi har oplevet, at der står læger og sygeplejersker klar, når turisterne ankommer til Tyrkiet, som siger til turisterne, at de ser blege ud, og de skal have taget deres blodtryk, og før de ved af det er de i behandling med binyrebarkhormon. Her skal de ringe til os først. Brug den sunde fornuft og forhold dig kritisk til lægernes behandling. Man skal ikke føle sig presset til at blive behandlet af de her læger, siger han.

Det er især de berømte turistmaver, der sender folk til lægen på ferien. Omkring hver femte sag, som forsikringsselskabet Gouda sidder med drejer sig om disse.

- Hospitalerne i de her områder ser turistmaver som en pengemaskine. Lægen henviser ofte patienterne til et bestemt hospital og får kommission for det. Hospitalerne sørger så for, at de lige får drop og bliver liggende i flere dage, så de kan køre omkostningerne lidt op, siger Karin Tranberg fra Gouda Rejseforsikring.

Formand for de praktiserende læger anbefaler derfor, at man tænker sig om en ekstra gang, inden man søger lægehjælp på ferien.

- Vrider man f.eks. om på foden, kan man som regel nøjes med at holde den i ro i et par dage ligesom man ville have gjort derhjemme. Der er der ikke behov for en større operation. Når man først er på hospitalet, overtager de styringen. Så man skal lige overveje en ekstra gang, om det er noget, der kræver behandling på hospitalet, siger han.

Sådan snyder lægerne dig

En lille pige var på ferie med sine forældre i Tyrkiet sidste år. Undervejs fik hun problemer med maven, så hospitalet valgte at behandle med medicin. Den lille pige fik voksendosis, hvilket var tæt på at tage livet af hende. Heldigvis skete der ingenting, og pigen blev rask igen.

Behandlede myggestik med binyrebarkhormon

På en ferie til Tyrkiet fik en ung kvinde nogle myggestik, som irriterede. En læge spottede hendes myggestik og insisterede på at behandle, da han mente, at de var inficerede. Kvinden skulle i øvrigt udfylde en masse papirer, som skulle sendes til forsikringsselskabet. Kvinden blev behandlet med binyrebarkhormon - selvom hun ikke selv mente, der var behov for behandling.

Lægen ventede i lobbyen

En bus turister ankom til et hotel i Tyrkiet, hvor en sygeplejerske sad klar i lobbyen og insisterede på at måle blodtryk og behandle flere af de nyankomne gæster.

Halsbetændelse behandlet med syv præparater

Under ferien i Grækenland fik en dansk turist ondt i halsen. Hun henvendte sig til den lokale læge, der behandlede hende for halsbetændelse. Det krævede syv forskellige præparater, da hun både fik ordineret smertestillende, pencilin, lindrende midler til halsen m.m.

Guide: Få en fed ferie uden ekstra deller

Is, en stor øl til frokosten, grillmad i lange baner – for ikke at tale om pommes fritterne, der er standardtilbehør på de fleste feriesteder. Sommerferien er fuld af fristelser, men du skulle helst kun være ladet op af godt humør og mental energi, når du kommer hjem igen – ikke med ekstra fedt på sidebenene.

BT PLUS tilbyder her en guide til, hvordan du undgår at få mere med hjem fra ferien end du ønsker.


Det får du med BT PLUS:

- Guide: Undgå at ferien gør dig fed

- Sådan gør du

- Vælg det rigtige mad

- Byt ud med alternativer

 

BT PLUS anbefaler også:

Is, en stor øl til frokosten, grillmad i lange baner – for ikke at tale om pommes fritterne, der er standardtilbehør på de fleste feriesteder. Sommerferien er fuld af fristelser, men du skulle helst kun være ladet op af godt humør og mental energi, når du kommer hjem igen – ikke med ekstra fedt på sidebenene.

Solen skinner, du har fri og så skal der eddersparkme hygges igennem. Du starter dagen med et par rundstykker med tandsmør og ost. Måske spiser du også et stykke wienerbrød, fordi I alligevel sidder længe over morgenmaden. Om eftermiddagen hygger I med chips og et par kolde øl. Aftensmaden er på restaurant – og du spiser en pizza og deler en flaske rødvin med din bedre halvdel. Bagefter står den på en stor is. Næste dag kører efter samme opskrift – men måske er pizzaen skiftet ud med pommes fritter.

Man skal ikke være et geni for at regne ud, at fjorten dage på sådan en ’diæt’ kan få bukserne til at stramme rigeligt. Men ferie behøver ikke være lig med fed, hvis du tager det op til overvejelse.

- Man kan faktisk godt undgå at tage på i sin ferie, siger psykolog Camilla Holst, der blandt andet arbejder med kvinder, der gerne vil tabe sig.

- Man skal forberede sig godt. Man kan jo sagtens gøre op med sig selv inden ferien, hvor meget man vil tage sig på. For det giver sig selv, at man ikke kan kaste sig over en is og en flaske vin hver dag uden at tage på. Det kan være man beslutter sig for at man ikke vil tage noget på – eller at det er ok, at der ryger tre kilo på. Og så kan man lave en plan over, hvor mange udskejelser, der så er plads til, siger hun og forklarer, at alene det, at man tager en bevidst beslutning før ferien gør en forskel.

Vælg dine kalorier

- For eksempel kan det jo være at man vil lægge alle sine kalorier på morgenmaden. Eller at man gerne vil have et glas vin hver aften. Og hvis man træner til hverdag, skal man ikke droppe det, bare fordi, det er ferietid. Tag løbeskoene med, hvis du skal ud at rejse, siger hun og understreger, at man helt sikkert falder i, hvis man ikke er forberedt.

- Tænk over: Hvor mange gange skal vi på restaurant, hvad vil jeg gå efter, når vi er der? Det har jo nogle omkostninger, hvis du gerne vil spise pommes fritter hver dag. Det kan være godt at huske på hvordan man havde det sidste år, man kom hjem fra ferie. Havde man det skidedårligt, fordi man havde taget fem kilo på? Og har man lyst til det igen? spørger hun.

 

Hav det godt med dig selv

For mange er den største hurdle måske at komme over ferie-mantraet: ”Nu skal vi jo have det godt og hygge os”. Det sidder i baghovedet på mange og afgør tit hvad der ryger indenbords i ferien.

- Jeg synes, man skal fokusere på at have det godt med sig selv og sin familie eller venner – og ikke så meget på at have det godt med is og pølser. Brug sundhed og velvære som belønning i stedet for mad. Og det gælder også hvis du skal til sommerfest eller grillarrangementer med vennerne. Mind dig selv om, at det du får med hjem, er den gode oplevelse og de hyggelige samtaler. Det er samværet, du husker bagefter. Ikke hvor meget du spiste af den helstegte pattegris, siger Camilla Holst.

Jeppe Just fra Kostklinikken Immanuel er enig.

- Der er meget hygge omkring vores måde at spise på i ferien – og det er forbundet med livskvalitet. Men desværre er det jo de samme regler, der gælder og gør dig overvægtig, selv om du har ferie. Især hvis du også skal passe på til daglig. Så det gælder om at være klar over, hvad du tager på af, siger han. En af de ting, der kan gøre det svært, er at ferien er helt anderledes end hverdagen.

- Det er en anden hverdag, man pludselig er i. Men det er en god huskeregel, at holde sig mæt, så man ikke bliver enormt sulten og tager nogle dumme beslutninger, når man er ude. Så skal man være forberedt og have et lille mellemmåltid med, forklarer Jeppe Just, der arbejder med overvægtige der gerne vil tabe sig – og ser mange der hvert år, tager på i ferien.

Det er nu du har overskud

Men sådan behøver det faktisk ikke at være. Camilla Holst mener, at ferien er et oplagt tidspunkt at omlægge sine vaner på.

- Det er jo nu, der rent faktisk er tid til at gøre noget andet, end at hoppe på de nemme løsninger, som mange let kommer til i en presset hverdag. Faktisk har jeg mødt mange kvinder, der har haft stor succes med at starte et vægttab i ferien, forklarer Camilla Holst, der foreslår, at man sætter fokus på lækre salater, fisk og skaldyr.

- Ting, man ved man kan æde løs af, uden det feder. Det giver en helt anden fornemmelse på den lange bane – i stedet for den korte fornøjelse ved at køre en tallerken pommes fritter ind, siger hun.

 

 

 

 

Når børnene skal med i flyet

Restauranter og hoteller forbudt for børn, fly med børnefri zoner og en stadig stigende efterspørgsel på ferier, hvor børn ikke er tilladt. Mange bliver efterhånden afvist, hvis deres børn ikke makker ret, men er børn virkelig så slemme eller er vi bare blevet mindre tolerante? BT PLUS har her en guide til, hvordan du undgår svære situationer med børnene og hvad du skal gøre.

Med BT PLUS får du:

En 12-siders pdf-guide, hvor du kan læse om følgende:

- Fri os for børn

- Sådan tackler du børnene på flyturen

- Propper i ørene?

- 5 børnevenlige for børn flyturen steder i lufthavnen

BT PLUS anbefaler også:

Børn som sparker i stoleryggen og larmer, forældrene har mistet kontrollen og de øvrige passagerer bliver irriteret. BT PLUS guider, i samarbejde med Netdoktor og Alt Om Børn, til en fredelig flyvetur med de små.

Restauranter og hoteller forbudt for børn, fly med børnefri zoner og en stadig stigende efterspørgsel på ferier, hvor børn ikke er tilladt. Mange bliver efterhånden afvist, hvis deres børn ikke makker ret, men er børn virkelig så slemme eller er vi bare blevet mindre tolerante? BT PLUS har her en guide til, hvordan du undgår svære situationer med børnene og hvad du skal gøre.

Se flyselskabernes værste fejl

Med BT PLUS får du:

- Flyselskabernes værste fejl

- Top 5 - de groveste fejl

- Andre grove fejl og de 15 værste

- Artikel med Norwegians informationschef Lasse Sandaker-Nielsen

BT PLUS anbefaler også:

Disse fejl er – blandt mange andre – i hvert fald, hvad der står på menuen for danske flyrejsende fra eksempelvis Københavns Lufthavn i Kastrup. Det viser en oversigt over stikprøvekontroller, foretaget af det europæiske flysikkerhedsorgan, SAFA, som BT har fået aktindsigt i.

Danmark er det i praksis Trafikstyrelsen, der udfører stikprøverne. De foretages kun på de udenlandske flyselskaber, der gør ophold i de danske lufthavne, ligesom de danske selskaber bliver tjekket i udlandet. Derfor er eksempelvis SAS og Jet Time ikke med på listen.

Groteske tilfælde

Fra januar 2010 til juni 2012 har man fundet hele 56 fejl på fly, der, ifølge SAFA, enten udgør en betydelig eller stor risiko for flysikkerheden på det pågældende fly. Den tidligere trafikchef for Københavns Lufthavn i Kastrup og nuværende konsulent i flysikkerhed, Hans Christian Stigaard, har set BTs aktindsigt. Han mener, at fejlene helt overordnet ikke ser så alvorlige ud, men at der dog er nogle groteske tilfælde i blandt.

- Nogle af eksemplerne må siges at være både bekymrende og kritiske. Når danskere går ombord på de her fly, har de jo ikke en kinamands chance for at vide, om der er noget galt. Det er ikke så godt.

Hos Trafikstyrelsen, der står for kontrollen af flyene, mener man ikke, at der er tale om graverende fejl.

- Flysikkerhed bygger ikke på, at alt på et fly er i tip top stand. Der er over to mio. dele på f.eks. en Boeing 737, og hvis enkelte af dem ikke fungerer, er der back-up systemer, der træder til. Derfor er det forsvarligt sikkerhedsmæssigt at flyve med mindre fejl.

Stikprøver

De 56 fejl er fundet på 35 forskellige udenlandske flyselskaber – heriblandt også respekterede selskaber som British Airways og Air France. Men der er faktisk fejl på endnu flere fly i de danske lufthavne. Trafikstyrelsens inspektioner er kun stikprøver, der er spredt ud over 53 dage mellem januar 2010 og juni 2012. Og på over halvdelen af dagene fandt man fejl, der udgjorde en sikkerhedsrisiko for flyet.

Det reelle antal af fejl må altså formodes at være væsentligt højere end stikprøvens 56. Som passager kan du således nemt sidde i et fly fyldt med fejl på din næste rejse. Fejlene inddeles i kategorierne et til tre, alt efter hvor alvorlige de er. Hvis inspektørerne tildeler flyselskabet en fejl i kategori tre (stor sikkerhedsrisiko), betyder det kun i særligt alvorlige tilfælde, at flyet ikke må lette. I de øvrige tilfælde skal flyselskaberne sørge for at udbedre fejlene i et tempo, der passer til fejlens grad.

Thorbjørn Ancker forklarer, at Trafikstyrelsens tilsyn med flyselskaberne langt fra er tilfældigt udvalgt.

Alle skal tjekkes

- Vi ser bl.a. på, hvilke selskaber, der flyver til Danmark, der har fået flest anmærkninger i andre inspektioner i Europa. Dem er vi selvfølgelig mere opmærksomme på, men grundlæggende har vi en ambition om at kontrollere alle selskaber, der flyver til Danmark en gang om året.