Der er nyt håb for Danmarks mange gigt-plagede. Frederiksberg Hospital har i et forsøg haft gode resultater med en helt ny gigtpille, som dæmper betændelsen og smerterne i de sygdomsplagede led. I nogle tilfælde er sygdommen tilsyneladende gået i ro.
Pillen har også givet patienterne bedre bevægelighed. De kan nu klare flere ting i hverdagen. Stoffet 'tofacitinib' påvirker de centre i cellerne, som regulerer betændelse i kroppens led.
Selvom den nye pille ser lovende ud, så ved ingen ved på forhånd, hvilken medicin der er bedst for dig, hvis du har leddegigt. Det er en opgave for specialister at vælge den bedste medicin i samarbejde med dig. Derfor bringer vi en også en oversigt over den anvendte medicin på markedet.
Der findes andre tilgange til at bekæmpe leddegigt, du kan supplere med. Vi bringer en oversigt over de kendte metoder
Med BT PLUS får du:
- Hele 'Ny pille stopper gigt'
- Guide: Gigtmedicin, der virker
- Guide: Bekæmp leddegigt uden piller
BT PLUS anbefaler også:
FYSIOTERAPI
En fysioterapeut kan vejlede dig om motionsformer, som passer til dig og din situation. Man kan få adgang til fysioterapi på hospitalsafdelinger eller hos praktiserende fysioterapeuter. Hvis man har leddegigt, kan man af sin læge blive henvist til vederlagsfri fysioterapi.
AFSPÆNDING
Mange mennesker med leddegigt bruger med held afspænding til at lindre og forebygge muskelsmerter. En fysioterapeut kan vejlede dig i forskellige afspændingsmetoder.
ERGOTERAPI
En hverdag med leddegigt kan være lidt af et forhindringsløb. Måske har du problemer med at åbne glas eller kartoner, snøre sko og løfte ting. En ergoterapeut kan træne dig i nye teknikker, der gør hverdagen lettere.
VARMTVANDS-TRÆNING
Mange har glæde af at træne i et bassin med cirka 34 grader varmt vand. Vandtræning kan øge bevægelighed, styrke, koordination og balance. En del aftenskoler tilbyder undervisning i varmtvandstræning.
MASSAGE, KULDE- OG VARMEBEHANDLINGER
Har været anvendt i umindelige tider og kan give kortvarig smertelindring. Der er dog en del uenighed om virkningen af både varme- og kuldebehandling. Nogle mennesker har glæde af varme, andre af kulde. Prøv dig frem og se, hvad der hjælper dig bedst. Bemærk: Kuldebehandling må højst vare 20 minutter ad gangen. Læg altid et håndklæde mellem huden og kuldekilden.
ELEKTRISKE BEHANDLINGER
Ultralydsbehandling er en slags mikromassage med krystallydbølger, som kan lindre smerter i ømme sener. TENS-behandling (Transkutan Elektrisk Nerve Stimulation) foregår ved, at et apparat sender strøm mellem to elektroder. Det dæmper smerteoplevelsen. Laser- og kortbølgeterapi er behandling med elektromagnetisk energi. Kan hæmme betændelse og lindre smerter.
MEDITATION
Mindfulness er en meditationsmetode, som mange mennesker med kroniske smerter har gavn af. Du lærer at give både dig selv og dine smerter venlig opmærksomhed og acceptere dig selv og dit liv sådan, som det er – fra øjeblik til øjeblik. Ved at give slip på de mentale kampe, mange af os kæmper for at ændre noget, der vanskeligt lader sig påvirke, frigives energi og plads til forandring. På den måde kan du blive bedre til at leve livet på trods af smerter – og ikke i trods mod smerter.
Kilde: Gigtforeningen m.fl.
ANDRE GODE RÅD:
SPIS VARIERET Undersøgelser dokumenterer, at en sund og alsidig kost med meget frugt og grønt modvirker gigt. N3-fedsyrer modvirker betændelse i leddene. Få nok D-vitamin.
HOLD VÆGTEN NEDE Jo kraftigere du er des større belastning på led, muskler og ryg.
HYBEN Hybenpulver har dokumenteret virkning på gigt. Hyben hæmmer de hvide blodlegeners tendens til at samle sig i betændte led.
INGEFÆR Modvirker betændelse i leddene. Mellem 170 og 510 milligram ingefærekstrakt daglig. Spis ofte frisk ingefær.
FISKEOLIE N-3 fedtsyrerne omdannes i kroppens celler til stoffer kaldet eikoanoider. Har vist sig i forsøg at have betændelsesdæmpende virkning..