En bank med navlesnore fra danske babyer, som bl.a. kan levere stamceller til kritisk syge leukæmipatienter, rykker nu nærmere realiteternes verden, skriver Berlingske. Der er dog stadig en udfordring med at skaffe penge til projektet.

Det er perspektivet, efter at Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet, som hidtil har været modstandere af en dansk bank, nu har ændret holdning og mener, at der både vil være behandlingsmæssige og økonomiske fordele ved en offentlig dansk navlesnorsbank.

Det fremgår af et svar fra sundhedsminister Astrid Krag (SF) til Folketingets sundhedsudvalg, og det glæder man sig over i Kræftens Bekæmpelse.

- Vi nyder godt af, at andre lande opsamler stamceller, og så ville det også være rimeligt, at vi selv byder ind. Det ville også gøre det nemmere og hurtigere at hjælpe patienter, hvis man kan søge i et dansk register, siger speciallæge Niels Ebbe Hansen, Kræftens Bekæmpelse.

De centrale sundhedsmyndigheder sagde for et par år siden nej til en ansøgning om penge til etablering af en bank til en pris af ca. 30 mio. kr. Et argument var bl.a., at behandlingen var af så eksperimentel karakter, at det ikke ville være rimeligt i krisetider at bruge så mange penge på formålet.

Men efterfølgende har det vist sig, at Rigshospitalet har kunnet redde ca. 25 alvorligt syge kræftpatienter med en milliondyr transplantation med stamceller, som man har måttet importere fra navlesnorsbanker i bl.a. USA og Australien. Det er den udvikling, der nu får sundhedsmyndighederne til at støtte et projekt i Danmark.

Men sundhedsministeren oplyser også, at regeringen »for nuværende« ikke kan deltage i finansieringen. Til gengæld står det regionerne frit for at etablere en offentlig stamcellebank, og i bl.a. Region Hovedstaden er Rigshospitalet inde i overvejelser om at prøve at skaffe penge til projektet, erfarer Berlingske.

Der er også en privat, dansk aktør, BioBank Danmark, der har tilbudt at være med til at etablere en dansk bank. Selskabet har allerede erfaring med opbevaring af navlesnorsstamceller for private kunder, og Venstres sundhedsordfører, Sophie Løhde, undrer sig over, at ministeren ikke aktivt går ind og afsøger mulighederne for et offentligt-privat samarbejde på dette felt.

- Det ville netop kunne spare statskassen for millioner til selve etableringen, og lignede samarbejder findes f.eks i Tyskland, siger hun.

Årligt er der ca. 100 danskere med bl.a. leukæmi og knoglemarvssvigt, som får en knoglemarvstransplantation med stamceller fra en fremmed donor. Omkring hver fjerde får det livgivende blod eller knoglemarv fra en søster eller en bror, hvor chancen for en matchende vævstype er størst. Hovedparten får dog væv fra en af de cirka 14,5 mio. voksne donorer over hele verden, som er tilmeldt et knoglemarvsregister.

Men derudover er der mellem ti og 20 patienter om året, som har brug for en knoglemarvstransplantation for at overleve, men hvor det ikke er muligt at finde matchende væv fra knoglemarv hos hverken søskende eller i donorregistrene. Det er den gruppe af patienter, som man nu kan hjælpe med stamceller fra navlesnorsblod, der i stigende omfang tappes, nedfryses og lagres i blodbanker.