Grønne fisk er fup og svindel
Grønne fisk er fup og svindel
Grønne fisk er fup og svindel
Danmarks Fiskeriforening kritiserer i skarpe vendinger et tiltag, der skal sætte miljømærkede fisk på de danske spiseborde. Det er Fiskernes Økologiske Netværk, der har fået 400.000 kr. af Den Grønne Fond og Den Grønne Jobpatrulje, og de miljømærkede fisk skal komme fra "naturskånsomt" fiskeri. Men formanden for Danmarks Fiskeriforening, Bent Rulle, tøver ikke med at kalde initiativet for "fup og svindel".
- Det er falsk markedsbetegnelse og manipulation af forbrugerne. Efter vores mening kan man slet ikke miljømærke fisk. Der er tale om en lille gruppe mennesker, der har opfundet sine egne regler, som ingen biologer vil lægge ryg til, siger Bent Rulle til Ritzau.
Fiskernes Økologiske Netværk har undgået at bruge betegnelsen økolgiske fisk. Men ved at opstille regler for "naturskånsomt" fiskeri kan Netværket tilbyde miljømærkede rødspætter, tunger, torsk, sej og pighvar.
/ritzau/