Et stykke papir fra december 2009 skaber splid mellem Danmark og Grønland. Dokumentet, der er underskrevet af daværende klima- og energiminister Lykke Friis (V) og selvstyreformand Kuupik Kleist, udtrykker en fælles forståelse af, at Grønland er undtaget Danmarks mål om at reducere udslippet af CO2.

Da notatet blev underskrevet i forbindelse med den fejlslagne globale klimaaftale på COP15-topmødet i København, mener Lykke Friis (V) ikke, at dokumentet har juridisk gyldighed.

- Dengang var det under forudsætning af, at man blev enig om en juridisk bindende klimaaftale på globalt plan. Og det skete som bekendt ikke, siger hun til dagbladet Information.

Hun bakkes op af den nuværende klima- og energiminister:

- Det er ikke nogen hemmelighed, at Grønland og Danmark har forskellig opfattelse af, hvordan aftalen skal læses, siger Martin Lidegaard (R).

Kuupik Kleist fastslår derimod over for Information, at »aftalen er gældende«.

Grønland ønsker en højere CO2-kvote, så landet kan udvikle en industri, der på sigt kan gøre det fri af det milliardstore bloktilskud fra Danmark.

- Det virker urimeligt, at de industrialiserede lande, der har skabt problemerne, ikke vil give et land som Grønland mulighed for at udvikle sig, siger direktør Henrik Leth fra Grønlands Arbejdsgiverforening til den grønlandske avis Sermitsiaq.

Ellen Margrethe Basse, der er professor i miljøret ved Aarhus Universitet, mener ikke, at notatet er juridisk bindende.

- Notatet vedrører en hypotetisk situation, som jo ikke opstod. Så juridisk set kan man ikke bruge det til noget som helst, siger hun til Information.

Klima- og energiminister Martin Lidegaard vil om en måneds tid drøfte sagen med det grønlandske regeringsmedlem Jens B. Frederiksen.