Grønkjær mødte Inter
Jesper Grønkjær tæller trods onsdagens off day i Parken som et skjult emne for Milano-storklubben Inter.
Jesper Grønkjær tæller trods onsdagens off day i Parken som et skjult emne for Milano-storklubben Inter.
Inters tekniske direktør sad onsdag aften på tribunen med eneste formål at veje og vurdere den danske Ajax- og landsholds-angriber.
Efter kampen hilste Grønkjær kort på Inters repræsentant på en i øvrigt italiensk restaurant.
"Jeg anede intet om, at Inter skulle komme for at se på mig. Jeg er da bestemt smigret, men indtil videre tager jeg nu situationen med ro.
Efter sæsonen løber min kontrakt med Ajax endnu tre år endnu. Mit udgangspunkt er ikke ændret: Jeg er trods sæsonens sportslige skuffelser privat faldet vældig godt til i Amsterdam, så der skal noget virkelig ekstraordinært til t flytte mig herfra allerede."
Som B.T. skrev i forgårs, står Jesper Grønkjær over for kommende lønforhandlinger i Ajax, hvilke indikerer, at den hollandske storklub udmærket kender danskerens nuværende samt ikke mindst kommende værd.
Men den tidligere AaB-spillere har på den anden side allerede i løbet af sæsonen været sat i forbindelse med flere italienske og engelske presse-forlydender.
Den danske Ajax-tekniker ved udmærket, at hans præstation onsdag aften mod Sverige ikke ligefrem rakte til italiensk topfodbold.
Grønkjær sagde det ikke selv, men andre en ham undrede sig under kampen over, at Bo Johansson ikke forsøgte at give ham et nyt afsæt begivenhederne ved at flytte ham over på venstrekanten.
"Det var første gang, at Thomas Helveg og jeg spillede i samme side, og det bar kampen vist også præg af.
Jeg kom aldrig ind i kampe bortset fra de sidste minutter, hvor jeg havde mit langskuds-forsøg.
Kampen kom desværre til at virke som den træningskamp, den jo også var, men vi har stadig masser af tid til at finde de rigtige formkurver til EM-slutrunden," forsikrer Grønkjær.