{embedded type="node/multipage_article" id="21173033"}

Det gør man ifølge Verner Elmstrøm af flere årsager. Han er udviklingschef hos DLG Food Grain, som producere ingredienser som for eksempel ærtefibre til fødevareindustrien.

- Fibre suger vand og giver konsistens. De erstatter en del af kødet og nedsætter dermed fedtindholdet og forøger fibreindholdet. Jo flere kostfibre du kan stoppe i en pølse i stedet for fedt, desto bedre er det. Rent ernæringsmæssigt er det godt, at man kan spise en pølse som er sundere. Og for producenterne betyder det også, at de skal betale mindre i fedtafgift, siger Verner Elmstrøm.

Ud over plantefibre og planteprotein tilsættes der også stabilisatorer, så pølsen får den konsistens en pølse har.

Ifølge Slagtermester Brian Christiansen fra slagterafdelingen i Dalgaards Supermarked i Hørsholm, så er det almindeligt, at omkring 20 procent af en grillpølse består af vand.

- Man kan sagtens lave en pølse på rent kød, men den vil være mere drøj og fast i det. Mange kan godt lide, at pølsen er lettere og derfor tilsætter man vand og et bindemiddel som kartoffelmel eller kartoffelfibre, siger Brian Christiansen.

Kok Ronny Isvik, der er projektleder på Madkulturen et projekt under Fødevareministeriet, som skal styrke madkulturen i Danmark, siger, er enig i, at man sagtens kan lave pølser uden vand, kartoffelmel og fibre:

- Det er ikke nødvendigt at rører en kødfars til pølser med andet end salt og krydderier. Men så får pølsen heller ikke den gummiagtige konsistens, som mange industripølser har. Hvis du slår en industripølse ned i gulvet, så er det jo lige før den hopper tilbage i hånden på dig, siger Ronny Isvik.

Han mener industrien tilsætter vand og fibre for at lave et billigere produkt:

- De fleste slagtermestre og slagteriers bedste ven er vand. Så jo mere vand man kan få bundet i farsen, jo bedre bliver kiloprisen - i hvert fald for producenten, siger Ronny Isvik.

Grillpølsen med kun 50 procent kød hedder en ‘Langelænder Grillpølse med kartofler’, og den er ligefrem nøglehulsmærket, fordi den med sit lave indhold har kød og dermed lave fedtindhold og på grund af indholdet af fibre kan klassificeres som sund.

Det lave kød-indhold i nogle af de grillpølser, der findes i supermarkederne går ifølge Verner Elmstrøm ikke ud over smagen af kød:

- Der er tilsat så mange ting som salt, peber, aroma, røg og så videre, så det går ikke ud over smagen.

Og den nøglehulsmærkede pølse fra Langeland er da også ud over krydderier tilsat smagsforstærker i form hydroliseret planteprotein også kaldet HVP. Andre typer af pølser bruger gærekstrakt, som også er en smagsforstærker. Fire ud af de syv grillpølser, som BT har købt, indeholder smagsforstærkere.

Derudover indeholder den sunde nøglehulsmærkede pølse kartoffelfibre, to slags stabilisatorer og ascorbinsyre, som er en antioxidant. Hertil kommer sojaprotein, som man må forvente er genmodificeret. Der findes i dag ikke soja, som med garanti ikke er genmodificeret.