Kendte du kvinden, eller ved du noget om sagen? Så hører BT meget gerne fra dig. Send en mail til 1929@bt.dk eller skriv en besked til os her på Facebook.
Det virker uforståeligt, at den kønne unge kvinde, der var så vellidt blandt både venner og kollegaer, skulle dø fredag aften. Endnu har politiet ikke været ude med et motiv for knivdrabet, som de kalder 'bestialsk'.
Siden drabet på den 32-årige højgravide Louise Borglit er mindeord og blomster lagt på stedet i Elverparken i Herlev i Storkøbenhavn, hvor kvinden blev fundet af en forbipasserende. Nu har familien imidlertid takket for de varme tanker og mindeordene:
»Kære alle - både dem, vi kender, og til alle jer, der har villet udtrykke jeres medfølelse. Tusind tak for jeres medfølelse og omsorg i denne helt ufattelige, svære, surrealistiske og tragiske stund.«
»Vi får al den hjælp, støtte og opbakning, vi har brug for. Er dog meget taknemmelige for alle jeres hilsner og tanker i denne stund. Kærlig hilsen Louises familie,«
Det skriver den 32-årige højgravide Louises søster og mor enslydende på Facebook.
Den 32-årige kvinde, der var gravid i 7. måned, var ude at gå tur sin søsters hund, da hun blev overfaldet i parken og dræbt en ukendt gerningsmand, der stadig er på fri fod.
Politiet har afhørt både nær familie og omgangskreds, og umiddelbart tyder det ikke på, Louise kendte sin gerningsmand. Politiet har lørdag aften efterlyst en mulig gerningsmand, som løb væk fra Elverparken tæt på gerningstidspunktet kort efter, et vidne havde hørt to høje skrig.
Da manden kommer ud af parken og møder det kvindelige vidne, hæver han hænderne som en afværgende gestus og løber så tilbage ind i parken igen.
»Ham har vi ikke identificeret ud af de vidner, vi har talt med. Derfor vil vi selvfølgelig gerne tale med ham,« har politikommissær tidligere fortalt.
Manden beskrives som 28-30 år gammel. Han er ca 180-190 cm høj og er tynd og spinkel af bygning og har et markeret tyndt ansigt. Han var ifølge vidnet iført sort jakke med hætte, sorte bukser og mørke sko. Hætten på jakken havde manden slået op, og under den bar han en sort kasket.
Har du information i sagen, sidder Københavns Vestegns Politi klar ved telefonerne på 43 86 14 48.
