60 gravide kvinder har inden for det seneste år været i konsultation i den særlige Røde Kors-klinik for illegale indvandrere. Det viser en endnu ikke offentliggjort opgørelse, skriver Kristeligt Dagblad.

Desuden viser en rundringning til fire af landets største fødeafdelinger, at hvert af de større danske hospitaler årligt modtager mellem fem og 15 fødende kvinder, som opholder sig illegalt i Danmark. Kvinderne får akut hjælp til fødslen, og de nyfødte bliver vaccineret, men moren og barnet tilbydes ikke undersøgelser før og efter fødslen. Efter udskrivelsen fra hospitalet er det desuden ofte uvist, hvad der sker med dem, og i enkelte tilfælde bliver kvinderne opkrævet betaling for fødslen, skriver avisen.

- Problemet er ikke stort. Men hver eneste gang, det forekommer, udspiller der sig en vis diskussion, for vi mangler retningslinjer. Nogle er gengangere, som har boet i Danmark i flere år. Der knytter sig ofte en speciel historie til hver af disse kvinder, siger vicechefjordemoder Joke Habben fra fødeafdelingen på Skejby Sygehus til Kristeligt Dagblad.

Det er dog i strid med FNs børnekonvention og kvindekonventionen, at kvinder og nyfødte børn ikke har ret til gratis fødsel, sundhedsplejerske og svangreomsorg, mener Ann-Charlotte Nygård, ekspert i international ret og migration ved EUs agentur for grundlæggende rettigheder i Wien.

- Når en illegal indvandrer ikke har penge til at betale, og betalingen er afgørende for adgangen til hjælp, så er det et brud på konventionerne, siger hun til Kristeligt Dagblad.

Dansk Røde Kors oprettede sidste år sammen med Lægeforeningen og Dansk Flygtningehjælp en sundhedsklinik for illegale indvandrere. Det første år har klinikken fået godt 1300 henvendelser fra omkring 600 personer, hvoraf 10 procent altså var gravide kvinder.

Enhedslisten henvendte sig i sommer til sundhedsminister Astrid Krag (SF) for at få ændret lovgivningen, så de gravide illegale indvandrere kan få gratis lægehjælp.

Både de Radikale og SF gav da over for Berlingske Nyhedsbureau udtryk for, at man var klar til at diskutere, om der skulle gøres noget på området, hvis der viste sig at være et behov.

Astrid Krags presserådgiver oplyser til Kristeligt Dagblad, at ministeren afventer en undersøgelse af problemets omfang, før hun vil udtale sig.