Af tyske pressekilder betegnes som HSVs bedste mand i tre af de seneste fire kampe.

Episoden fra i onsdags mod Bielefeld har ikke medført påtale fra hans arbejdsgivere i HSV.

"Det eneste jeg kan gøre nu er at holde hovedet koldt," siger Gravesen, som det dog gibber kendeligt i, da B.T. foreholder ham Flemming Serritslevs udtalelser om, at han er blevet lidt bedre til at tøjle sit temperament i HSV.

"Jeg er ikke en svinsk spiller. Jeg har fået ialt tre gule kort i denne sæson - hvoraf de to, som førte til udvisning var i Kaiserslautern-kampen, som Flemming Serritslev så - og det var ikke for svinsk spil, men for at sparke bolden væk," siger han.

"Og gælder det kun mig? spørger han - inden han atter trækker spørgsmålet tilbage.

"Nej. Det er ligemeget. Jeg må fortsætte min gode stime. Håbet er det sidste der dør. Er det ikke sådan, man siger? Jeg får en rigtig god måned med HSV, hvor vi spiller om at komme med i Champions League. Det skal nok holde mig beskæftiget," siger en afslappet Gravesen i telefonen fra Tyskland.