Graver efter lig i Jaycees fængsel
Philip Garrido som holdt Jaycee Dugaard fanget i 18 år, frygtes at have kidnappet tre andre piger også. Alle er de forsvundet på samme måde som Jaycee og i samme område, men ingen af dem er fundet.
Philip Garrido som holdt Jaycee Dugaard fanget i 18 år, frygtes at have kidnappet tre andre piger også. Alle er de forsvundet på samme måde som Jaycee og i samme område, men ingen af dem er fundet.
Jaycee's kidnapper Philip Garrido frygtes at stå bag tre andre kidnapninger af unge piger. Alle tre er forsvundet i en lille radius af Garridos hjem i San Francisco Bay Area - som ligger i det nordlige Californien - men modsat Jaycee er ingen af dem fundet igen.
Grunden til at politiet mistænker Garrido er, at deres forsvindinger passer med hans prøveløsladelse fra voldtægt og kidnapnings-dommen, som han fik i 1978 og blev løsladt fra i 1988. Derudover er der flere fællestræk ved bortførelserne.
SE ALLE BILLEDERNE: HELVEDES BAGGÅRD - HER ER JAYCEES FÆNGSEL
De tre piger er ni-årige Michaela Garecht, 13-årige Ilene Misheloff og den fire-årige Amanda Campbell. Alle blev taget om dagen nær deres hjem, ganske som Jaycee.
Søndag gennemsøgte politiets kriminaltekniske afdeling Garridos hus og nabogrunden, som han brugte indtil 2006, for spor. Med sig havde de specialtrænede kadaver-hunde, som kan finde døde kroppe, og ud på eftermiddagen ankom nogle gravere.
Og det er der en god grund til.
Bortført lige i nærheden
Den officielle talsmand fra El Dorado's politi bekræfter overfor medierne, at de tre pigers bortførelser var nærmest identisk med Jaycees og den første skete kun kort tid efter Garridos løsladelse.
- Tre måneder efter Garridos løsladelse bliver Michaela bortført af en mand, som tvinger hende ind i en bil, da hun var på vej ned til en forretning ikke langt fra hendes hjem i Hayward, Californien. Hun er ikke siden blevet set i live og der er ingen spor, fortæller talsmanden fra El Dorado.
To måneder efter bliver Ilene bortført, da hun var på vej hjem fra skole i Dublin - også en by i nærheden. Det eneste politiet fandt var hendes rygsæk.
SE ALLE BILLEDERNE: HELVEDES BAGGÅRD - HER ER JAYCEES FÆNGSEL
Herefter bliver Jaycee kidnappet og et halvt år efter hende bliver Amanda bortført i Fairfield.
- Hun var på vej på cykel over til en ven, som boede ligeom hjørnet fra hende selv, men er ikke set siden. Vi fandt hendes cykel, som var blevet smidt på en mark, forklarede talsmanden.
Garridos hjem lå 65 km fra Amandas, 50 km fra Michaela og blot 40 km fra Ilenes hjem - mens Jaycee blev bortført 275 km væk.
Graver efter lig
Politiet konkluderer derfor, at muligheden for at Garrido også står bag deres forsvinden er reel.
- Kun få måneder efter at Philip Garrido bliver prøveløsladt forsvinder tre piger sporløst. Når man så ser på det fakta, at en mand dømt for voldtægt, børnekidnapning og børnemishandling bor i midt i mellem disse sager, så er der et klart mønster, siger talsmanden fra El Dorado politiet og det bringer os tilbage til graverne.
SE ALLE BILLEDERNE: HELVEDES BAGGÅRD - HER ER JAYCEES FÆNGSEL
Bag kidnapperens hus er der omkring 4000 kvadratmeter jord, som Garrido mest har brugt til skrammel. Her er rustne biler, skrald, små skure og telte - men politiet vil endevende hele grunden for at lede efter de tre piger.
Politiet mener, at Garridos kone Nancy er nøglen til dette mysterium. Hun har udtalt, at hun gerne vil hjælpe mod at blive hjulpet selv, og derfor håber politiet at hun kan bekræfte om pigerne er på grunden.
SE ALLE BILLEDERNE: HELVEDES BAGGÅRD - HER ER JAYCEES FÆNGSEL