Gravede sig ud af dødsfælde
Ingen turde hjælpe fastklemt arbejder. Han måtte selv grave sig fri med de bare næver.
Ingen turde hjælpe fastklemt arbejder. Han måtte selv grave sig fri med de bare næver.
Selv om der var masser af politi, brandfolk, ambulancer og kolleger, var det op til manden på billedet at grave sig selv fri, hvis han ville redde livet. Og den desperation der lyser ud af hans ansigt er velbegrundet.
Over ham truer tonsvis af jord, jern og beton med at begrave ham levende. Hans krop er allerede begravet op til brystet, og ingen tør komme ham til hjælp, fordi den mindste rystelse kan få de enorme betonelementer til at vælte ned og knuse eller kvæle alle i hullet.
Højre ben er forsvundet under tre tons jord, og et jernrør lægger endnu et ton til vægten, der presser ned på ham, imens han forsøger at grave sig fri med de bare næver.
For farligt
»Vi vurderede, at det simpelthen var for farligt at sende vores folk ned i hullet for at hjælpe ham. Vi er nødt til at sætte sikkerheden for vores folk først, og derfor kunne jeg ikke sige til mine folk, at de skulle gå derned, for det ville betyde, at de kunne forværre ulykken. Vi måtte holde os fra hullet, selv om det da er frustrerende,« forklarer udrykningsleder Robert Falkenberg fra Lyngby brandvæsen.
Han og omkring 20 andre redningsfolk måtte fra overfladen fire meter over iagttage mandens desperate kamp for livet, og han er lettere rystet over, at der tilsyneladende ikke var tænkt på arbejdernes sikkerhed.
Ingen afstivning
»Der var så godt som ingen afstivning af hullet, selv om det var fire meter dybt. Det er svært at sige, om det var derfor det hele pludselig styrtede sammen, men vi kunne se, at der var en stor betonbrønd der var brudt sammen, og at et stort træstillads der holdt et metalrør også var væltet,« fortæller Robert Falkenberg.
Det eneste de kunne gøre var, at forsøge at holde de rør og betonelementer der truede med at falde ned ovenpå manden tilbage med kraner. Også Lyngby Politi var involveret i ulykken. Der skulle nemlig eskorteres en kæmpe kran fra København, for at redderne kunne fjerne det tonstunge rør fra mandens ben.
Værsgo, skovl
Først da manden havde gravet sig næsten helt fri fra hullet krøb en redder tæt nok på manden til at give ham en lille skovl, som han kunne kaste den sidste smule jord og grus til side med, indenden forkomne mand kunne kravle op ad en stige til sikkerheden.
Det var stadig i går aftes ikke klart, om manden kommer til at få men efter ulykken, men som vagthavende hos politiet i Lyngby udtrykker det:
»Det var fuldstændig sindsygt. Den mand behøver ikke at tænke på at spille lotto fremover, for det er helt sikkert, at hans portion held er opbrugt i lang tid fremover.«
rav@bt.dk