Grand Prix snyd stoppes
Grand Prix snyd stoppes
Grand Prix snyd stoppes
Et planlagt forsøg på at snyde med stemmerne ved det danske Melodi Grand Prix lørdag aften har fået DR og Tele Danmark til at udvikle et system, der sætter en stopper for snyderiet.
Det er kun telefonabonnenter med udvalgte endetal, der må deltage i afstemningen, men tilhængere af Trine Gadeberg havde fundet frem til, at Tele Danmark ikke kunne skelne mellem opkaldene, og at alle opkald derfor ville blive talt med. Derfor udsendte de en opfordring om at støtte melodien, uanset endetal på telefonen.
Det fik Tele Danmark og DR til at arbejde med at færdiggøre et system, der sikrer, at kun stemmer fra telefoner med de rigtige endetal bliver talt med, og i eftermiddag oplyste afstemningsleder Palle Hansen til DR-Syd, at det nu er lykkedes.
/ritzau/