Grækenlands to største partier, der stemte for Eurozonens redningsplan, har mistet flertallet i parlamentet. Det betyder, at de græske konservative fra Nyt Demokrati og socialisterne fra PASOK ikke længere har mulighed for at forme en koalition, viser resultatet af søndagens parlamentsvalg, efter at 95 procent af stemmer er optalt.

Det skriver Reuters.

Begge partier led tunge tab ved stemmeurnerne, fordi grækerne er vrede over de gennemførte spareplanerne for at undgå statsbankerot og derfor flygtede til mindre partier.

Til sammen står de to slagne partier for omkring 32 procent af stemmer og vinder dermed 150 af 300 pladser i parlamentet.

BNB