Efter lederne i de græske koalitionspartier havde forhandlet i otte timer i går, står det klart, at de endnu en gang ikke kunne blive enige om en endelig aftale om en spareplan.

Men der er nu kun én knast tilbage, lyder det fra premierminister Lucas Papademos’ kontor.

LÆS OGSÅ: 

- Der var bred enighed om hele spareprogrammet med undtagelse af ét enkelt punkt, som kræver yderligere diskussion med Trojkaen (EU-Kommissionen, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutfond, red.) De forhandlinger vil finde sted øjeblikkeligt, lyder det i en officiel udmelding.

Ifølge den græske avis Kathimerini er det besparelser på 300 millioner euro, der nu skiller parterne. I det forhandlingsudkast regeringen lagde på bordet i går, var der lagt op til, at det var de græske pensionister, der skulle betale regningen.

Men det har blandt andet oppositionslederen Antonis Samaras fra centrum-højre-partiet Néa Dimokratía modsat sig. Han nægter at gå med til besparelser, der betyder, at den månedlige pension falder til under 300 euro.

LÆS OGSÅ: 

- I disse vanskelige tider skal vi tage vare på almindelige mennesker, såsom pensionister. Vi prøver at sikre at sikre, at folk føler mindre smerte, siger Samaras til avisen.

Den græske premierminister Lucas Papademos har derfor kaldt repræsentanter for trojkaen tilbage til hans kontor til forhandlinger i nat, hvor han skal redegøre for græske protester mod de sidste besparelser, og forsøge at nå til enighed om en ny aftale.

Den cirka 50 sider lange spareaftale medfører massive besparelser i Grækenland på cirka tre milliarder i løbet af i år, og yderligere 10 milliarder frem mod 2015. Det betyder blandt andet, at der skal nedlægges omkring 15.000 job i den offentlige sektor.

LÆS OGSÅ: 

Der er også lagt op til besparelser i den private sektor. Meget tyder på, at mindstelønnen bliver skåret med 22 procent, så den kommer ned på, hvad der svarer til omkring 4.000 kroner.

Indtil videre har Grækenland dog haft mere end svært ved at leve op til de tidligere aftaler om besparelser og strukturreformer i landet. Det sker blandt andet fordi krisen har medført en dyb recession i landet, der har slået bunden ud af statsbudgettet og dermed forværret situationen.