»Jeg kan huske, at jeg tog mine nøgler med fra lejligheden tidligt om morgenen, og gik ud af døren omkring kl. 05. Så kan jeg ikke huske mere, før jeg halvanden måned senere var på sygehus.«

Sådan lød den hjerteskærende forklaring fra en nogle gange grædende kvinde, da hun onsdag eftermiddag afgav forklaring i Københavns Byret. Den 38-årige kondiløber blev 16. august sidste år tidligt om morgenen udsat for fuldbyrdet voldtægt og brutal mishandling, der nær havde kostet hende livet, da hun blev overfaldet under en løbetur i det øde område omkring Sporsløjften på Østerbro i København.

Mens den tiltalte i sagen - en 30-årig mand fra Grønland - var blevet ført ud i et tilstødende lytterum, afgav den 38-årige kvinde forklaring i vidneskranken foran nævningetinget i Københavns Byret. På tilhørerrækkerne sad flere af hendes familiemedlemmer og pårørende, og kvinden havde frivilligt givet afkald på sin mulighed for at afgive forklaring for lukkede døre - altså uden at blandt andet pressen måtte høre hendes forklaring.

Hun havde dog ikke noget imod at give forklaring for åbne døre, når bare hun forblev anonym og den tiltalte ikke var til stede i retslokalet imens. Da hun skulle træde ind i retslokalet, brød hun dog pludselig i en hjerteskærende gråd, men samlede sig efter et kort stykke tid og lod sig afhøre med sin bistandsadvokat ved sin side. For at hjælpe hende gennem den korte afhøring, holdt de to kvinder hånd hele tiden.

»Jeg har fået en hjerneskade, så jeg ikke kunne gå. Jeg skulle lære at gå igen, og jeg kunne heller ikke snakke rigtigt. Jeg har stadig lidt problemer med at sige nogle ord. Generelt var jeg meget syg - der var meget galt med blandt andet skader i hjernen. Jeg havde også brækket næsen, kraniebrud, flænger i hovedet, så mit syn var ødelagt, så jeg har gået med kontaktlinser i lang tid. Det er blevet bedre igen, men jeg havde kontaktlinser i fire-fem måneder efter. Det var også for at hjælpe med min balance. Men balancen er stadig ødelagt. Jeg kan ikke cykle, som jeg ellers gjorde dagligt.«

»Nu går jeg i arbejdsprøvning for at se, hvor meget jeg kan holde til. Jeg har ikke så mange kræfter, jeg kan godt gå ligeud, men hvis jeg bliver træt, går jeg lidt skævt, og jeg kan ikke gå op ad trapper. At køre bil har jeg ikke kastet mig ud i. Jeg er stadig sygemeldt,« tilføjede den spinkle kvinde.

Hun nåede at være indlagt i knap to måneder på først Rigshospitalet og så Hvidovre Hospital, inden hun i ca. fem måneder gik til daglig genoptræning og behandling på Center for Hjerneskadede.

Psykisk har overfaldet også haft store konsekvenser for hende.

»Jeg har en stor træthed, og går meget tidligt i seng - tit ved 20-21-tiden. Jeg bliver meget forskrækket, og er meget sensitiv over for lyde. Jeg har fået sådan nogle noisecancelling-høretelefoner, når jeg går ude i det offentlige. Det er meget overvældende at være udenfor. Jeg er meget sensitiv overfor lyde. Socialt har jeg også svært ved at omgås andre mennesker - jeg deltager ikke i så mange....,« siger kvinden og går så i stå i en klagende gråd, indtil bistandsadvokaten får hende trøstet.

»Jeg er meget glad for mit arbejde, så jeg prøver at have mest mulig energi til det,« tilføjer kondiløberen, da hun kan fortsætte med at vidne.

Hun arbejdede indtil voldtægtsoverfaldet som internationalt anerkendt forsker i både Danmark og udlandet. Blandt andet havde hun fået et års stipendiat, hvis skattefrihed var betinget af, at hun opholdt sig mindst 70 pct af tiden på et bestemt universitet i udlandet. Det kunne hun på grund af overfaldet og den efterfølgende indlæggelse naturligvis ikke overholde, hvilket foreløbig har kostet hende et skattesmæk på 30.000 kr.

Kvindens bistandsadvokat har foreløbig ikke tilstrækkeligt overblik over det erstatningskrav for blandt andet erhvervsevnetab, varige men og tabt arbejdsfortjeneste, som overfaldet vil komme til at resultere i.