Google har mødt kritik fra Folketingets retsordfører såvel som danske eksperter: Søgegiganten går over stregen med overvågning af private mails i jagten på børnepornografi. Nu svarer Google.

Må Google systematisk overvåge dets brugere, når målet er så vigtigt og hæderligt som at bekæmpe børnepornografi? Og er retssikkerheden intakt, når private selskaber begynder at udføre politiets efterforskningsarbejde?

Det er blandt andet de spørgsmål, eksperter har rejst i forbindelse med, at Berlingske i søndags bragte fortællingen om en amerikansk mand, der er blevet anholdt for besiddelse af børneporno, efter at Google tippede myndighederne.

De danske politikere har taget stilling til de principielle spørgsmål, som Googles over­vågning rejser.

Fra Enhedslisten til Dansk Folkeparti vil Folketingets rets­ordførere begrænse Googles overvågning og diskutere, om lovgivningen på området skal ændres. Justitsminister Karen Hækkerup (S) har endnu ikke ønsket at kommentere sagen.

Men hvad siger Google, et af verdens absolut største selskaber, selv til kritikken?

Martin Ruby, politisk ansvarlig for Google i Danmark, er enig i, at der kan være behov for en principiel debat.

Han mener dog samtidig, at Googles indsats på området er en nødvendig­hed, hvis man skal bekæmpe problemet med børneporno på nettet. Indsatsen omfatter desuden økonomisk støtte og undervisning til NGOer, der hjælper med at bekæmpe forbrydelser mod børn.

»Vi har valgt at lade systemet scanne udelukkende for børneporno. Vi har sagt meget klart, at vi kun scanner det område. Dér er vi benhårde. Det er mærkeligt, at det er magtpåliggende for en del af partiernes rets­ordførere at skabe et større frirum for børneporno på nettet, end der er i dag. Det vil være tilfældet, hvis man fjerner det her værktøj,« siger Martin Ruby til Berlingske.

Spørgsmål: Politikerne forsvarer retten til privatliv og den enkeltes retssikkerhed. Svarer det til at sige, at de blåstempler, at børnepornografi får større spillerum på nettet?

»Nej, men jeg siger, at det får nogle konse­kvenser, hvis man fjerner det her værktøj i kampen mod den heftigt stigende børne­pornografi. Man kan godt fjerne værktøjet, og det kan sagtens være berettiget, men det har nogle konsekvenser,« siger Martin Ruby.

Retsordførerne har foreslået, at Googles scannings­program kunne administreres af politiet frem for Google.

»Det vil betyde, at myndigheder sidder og overvåger din korrespondance. Det er en diskussion om, hvor meget der skal overvåges. Det her er en rimelig simpel proces. Der er ingen mennesker involveret i de automatiserede systemer, der scanner for vira, malware og børneporno. Vi kæmper også for det frie internet, derfor forstår jeg godt den principielle debat omkring det her,« siger Martin Ruby.

Fagfolk har tidligere over for Berlingske vurderet, at Google i dets brugerbetingelser gør brugeren tilstrækkeligt opmærksom på, at selskabet kan udlevere ulovligt materiale til myndigheder, men at det godt kunne stå klarere.

I afsnittet om den automatiserede scanning af mails, som blev ændret 14. april i år, fremgår det ikke, at der scannes for børnepornografi eller andre ulovligheder. Her nævner Google kun, at det anvendes til at levere mere relevante reklamer, søgeresultater og for at beskyttelse mod spam.

»I forbindelse med spørgsmålet om privat­liv på nettet har vi løbende en debat om brugerbetingelser. Er de generelt for lange, besværlige og tekniske? Om det her står klart nok eller ej, vil jeg ikke gøre mig til dommer overfor. Vi prøver at gøre dem så gode og dækkende, vi kan. Vi skal have noget, som folk vil læse, og som juridisk holder vand,« siger Martin Ruby.

Ifølge Søren Sandfeld Jakobsen, professor ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet, er det vanskeligt at sige præcist, hvad rets­stillingen er på området.

Han forklarer, at der som udgangspunkt klart sker en krænkelse af privatlivets fred og en begrænsning i ytringsfriheden, når Google går ind og overvåger deres brugere ved at undersøge indholdet af den enkelte brugers e-mail­kommunikation.

Det rejser samtidig nogle retssikkerheds­mæssige problemer i forhold til private virksomheders adgang til, af egen drift, at efterforske kriminalitet, hvilket normalt er en opgave for politiet, forklarer professoren.

»På den anden side er retten til privatlivets fred og ytringsfrihed ikke undtagelsesfri, og Google har vel en saglig og legitim interesse i at forhindre, at deres tjenester anvendes til at udføre grov kriminalitet. Desuden er Googles overvågning i dette tilfælde klart afgrænset til kun at omfatte én form for grov kriminalitet, nemlig børneporno,« siger Søren Sandfeld Jakobsen til Berlingske.

»Hertil kommer, at brugerne via brugervilkårene selv har givet samtykke til den konkrete form for overvågning. Endelig må man også, mere retspolitisk, overveje, om det ikke er naturligt i internettets tidsalder i højere grad at lade virksomheder som Google m.fl. bistå politiet, når realiteten er, at det er disse virksomheder, der rent teknisk har de bedste muligheder for at opdage og fremskaffe dokumentation, når der er begået et alvorligt strafbart forhold,« siger Søren Sandfeld Jakobsen.